11. marts 2010, 07:39

Manhattan? Shanghai? Eller Hong Kong? Et blik over Chongqings skyline efter mørkets frembrud og en snert af tvivl råder pludselig. Beliggende her, højt hævet på den bjergrige tange, hvis spids forener floderne Jialing og Yangtze, poserer Chongqing som en anden metropol i det indre og vestlige Kina.

Spadsereturen i dag-timerne i byens kringelkroge udrydder dog aftenens tvivl: I trafikken hersker anarki, sidegaderne emmer af fattig-dom, og indåndingsluften flår i næse og svælg.

Chongqings vej mod en rolle som byernes by virker med danske briller urimelig lang. Men hvordan set i kinesisk optik? Måske ikke så lang endda. En repræsentant for en af byens driftige bygherrer, chef for selskabet Shui on Lands Chongqing-projekt, Tang Ka Wah, tvivler ikke:

- Chongqing bliver Kinas svar på Manhattan, lyder det lidt skråsikkert i vestlige ører - mens vi lige holder os in mente, at hans selskab over de næste seks år har meget på spil ved at investere mellem to og tre milliarder dollar i udbygningen af et byareal på størrelse med Ørestad med tre skyskrabere, kunstige søer og 15.000 lejligheder.

31 mio indbyggere

Chongqing besidder muligvis rammerne, men de er kun på vej til at blive fyldt ud. Bymæssigt er Chongqing kun for ti år siden begyndt sin rejse mod ny storhed i Kina. I 2000 blev et gigantisk byudviklingsprojekt skudt igang af den kinesiske regering i et forsøg på at trække det vestlige Kina med op mod rigdommens tinder på linje med kystbyerne Beijing og Shanghai. Og der synes at være handling bag ordene. Byens borgmester Bo Xilai er højt placeret i kommunistpartiet. Forsyningspriserne holdes kunstigt lavere end i andre af Kinas storbyer. Og præsident Hu Jintao har udtalt, at byen skal være et skoleeksempel på, hvordan Kina på kort tid konverterer fattigdom til rigdom harmonisk.

Byen og dens opland udgør 82.000 kvadratkilometer og beboes af 31 millioner kinesere, hvoraf cirka 6 millioner bor inden for byens ringveje.

Hæsblæsende

For at få missionen til at lykkes er byggeaktiviteten enorm. Det Hong Kong-baserede selskab Shui on Land, der har flere prestigeprojekter bag sig i Kina, kastede for et par år siden kærligheden på et kæmpe areal ud til den grønne Jialing-flod. Og selskabet står for det hele. For genhusning af områdets tidligere beboere, opbygningen af tre skyskrabere, et entertainmentcenter, kunstige søer, shoppingmuligheder, luksuslejligheder, skoler og veje til salg og udlejning af arealet.

Chefen Tang Ka Wah peger med sin laserpen ud over modellen i selskabets salgslokaler i den del af byggeriet, der allerede er færdig:

- Vi vil gøre området til et rart sted og forbedre landområdet. Det vil tage ti år og ske i ti faser, fortæller han, før vi bevæger os rundt i et af områdets kvarterer kaldet Chongqing Tiandi. Det bliver bydelens centrum og er tegnet af Boston-arkitekten Ben Wood, som har ladet sig inspirere af det gamle Chongqings stejle gader og Chongqings tungindustri.

- På taget ser I noget, der minder om skorstene, lyder det fra Tang Kah Wah, mens vi vandrer rundt.

Endnu mangler lejere af butikslokalerne. Flere restaurationer er dog etableret, og en vinbar med bl.a. franske vine fra bl.a. Petrus-vine.

De første etaper af Shui on Lands gigantprojekt er overstået, og Tang Ka Wah kan skrive udsolgt på salgsannoncerne til de veludstyrede lejligheder med badeværelser med spa, udsigt over Jialing-flodens kløft og separat adgang for tjenestefolk.

I december skød Shui on Land endnu en etape af byggeriet i gang - byggeriet af den ene af tre skyskrabere, hvoraf den højeste i 2016 vil placere sig blandt verdens ti største. Endnu ligner byggegrunden til det ene af tre tårne kun et krater. Kinesiske bygningsarbejdere knokler hårdt i varmen, bl.a. fordi betonfundamenter fra tidligere byggerier skal gennes af vejen. I 2013 står det første tårn efter planen færdigt.

Shui on Land kører parløb med bystyret. Pillerne til byens højtliggende metro har bystyret valgt at opføre i udkanten af Shui on Lands endnu ørkenlignende jordstykke. Og bystyrets forsøg på at rykke tung-industrien bort fra bykernen begynder at have en effekt på luftforureningen, bedyrer Tang Ka Wah.

Forsømt industri

Shui on Land er imidlertid afhængig af endnu en faktor for at få den store kabale til at gå op: Forretning i Chongqing. Byen, der faktisk var Kinas hovedstad fra 1939 til 1947, da Nanjing blev bombet af japanerne, blev Kinas svar på Tysklands Ruhr-distrikt. Motorcykler, våben og jern- og metalprodukter blev skabt i Chongqing og skibet af sted på Yangtze-floden. Men status som hovedstad forsvandt, og så kneb det pludselig med opmærksomheden i et maoistisk Kina, der i øvrigt over en bred kam blev forsømt.

Siden 2000 har det gode spørgsmål lydt, om Kina kan få succes med kunststykket Chongqing. Svaret har ikke altid været soleklart, men i de seneste par år er den såkaldte Go West-strategi begyndt at vise sit værd, vurderer konsul og handelskommissær Hans Halskov:

- Rigtig mange ting er begyndt at falde på plads nu, siger han.

De rå tal taler deres eget klare sprog. Antallet af globale top 500-virksomheder med investeringer i Chongqing-området er vokset fra 56 i 2006 til 102 i 2008. Investeringerne af udenlandsk kapital vokser også betragteligt fra 14 mia. kroner i 2008 til 20 mia. i 2009 med en forventning om 30 mia. i 2010. Det svarer til cirka 10 procent af de samlede udenlandske investeringer i Kina.

Vokseværket og byens borgeres stadigt mere bugnende pengepunge sætter også sit tydelige aftryk på byen. Overalt løfter talrige kraner byggematerialer op på toppen af de betonskeletter, der med tiden bliver til glasbeklædte skyskrabere; lavvandet i byens floder bruges i øjeblikket på at støbe fundamenter til adskillige nye broer, der forener nord og syd; og en ny højhastighedsbane, der skal bringe passagerer fra Chongqing til storbyen Chengdu på en time, er på trapperne.

Talent vender hjem

Vokseværket er større og voldsommere end i søsterbyerne Shanghai og Beijing. Kinas samlede BNP-vækst i 2009 var på 8,9 procent, mens den i Chongqing-området lå helt oppe på 14,9 procent.

Egentlig er det også derfor, at Hans Halskov ærgrer sig lidt fra sin plads som chef for det danske general-konsulat i Chongqing. Selv om konsulatet var blandt de første tre udenlandske repræsentationer i Chongqing i 2005, kniber det stadig med danske virksomheders aktivitet i området.

Han skyder på, at virksomhedernes valg af kinesisk base ikke altid er rationelt begrundet:

- Mange søger informationer fra andre danske virksomheder, og mange af dem er i Shanghai. Men der stiger lønningerne også, og medarbejderne skifter ofte job. Her er lønniveauet et helt andet, siger Hans Halskov.

Carlsberg er blandt de få danske selskaber, der har fundet vej til Chongqing og i det hele taget det vestlige og mere tilbagestående Kina. Bl.a. ejer Carlsberg 17 procent af Chongqings lokale bryggeri. Volvo etablerede bilproduktion til det kinesiske marked i 2004. Og HP valgte i fjor at flytte produktionen af 15 millioner computere til Chongqing.

Farerne? Alt er endnu en smule mere råt i Chongqing, og medarbejderne er mindre uddannede. Men også her sker der en ikke uvæsentlig ændring for tiden:

- Vi ser en megatrend i Kina lige nu. I mange år er kineserne fra det centrale Kina rejst mod de østlige byer, men efter flere år derude, vender mange nu hjem. Det betyder, at talentpoolen vokser, siger han.

Hans Halskov medgiver, at han er forudindtaget. Han holder af Chongqing efter to og et halvt år på posten som konsul, men gentager flere gange, at hans job naturligvis også er at give hans potentielle samarbejdspartnere et reelt indtryk. Og skåret ind til benet er han - trods en gåtur forbi kinesiske madboder, hvor hund står på menuen - ikke i tvivl.

- Chongqing har potentiale til at blive en moderne metropol over det kommende årti.