Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Mandagens aktier: Pandora, Vestas, banker og Nets tog teten

Smykkevirksomheden Pandora var mandagens helt store vinder i C20 Cap-indekset.

Det toneangivende danske indeks startede ugen, juli, tredje kvartal og andet halvår med at stige 1,1 pct. til 1157,87, mens der blandt sidepapirerne var fokus på Nets, som har vakt købsinteresse hos en amerikansk kapitalfond.

Stemningen var også positiv på de øvrige børser i Europa, ligesom aktiemarkedet i USA startede den afkortede mandagshandel op til den amerikanske uafhængighedsdag 4. juli med stigninger.

 

- Vi har generelt nogle pæne markeder rundt om i Europa efter nogle lidt svære dage i sidste uge, siger afdelingsdirektør Ole Kjær Jensen fra Sydbank til Ritzau Finans.

NETS BEKRÆFTER MEDIEFORLYDENDER

Nets bekræftede lørdag skriverier på Bloomberg News om, at selskabet har modtaget henvendelser fra potentielle købere, efter at nyhedsbureauet specifikt havde nævnt kapitalfonden Hellman & Friedman som den interesserede part.

 

- Nets kan bekræfte, at det har modtaget en henvendelse og overvejer sine muligheder. Men det er på et meget tidligt stadie, og der er ingen sikkerhed for det potentielle udfald, skrev Nets efterfølgende i en meddelelse.

 

Interessen kommer, mindre end et år efter at kapitalfondene Advent og Bain børsnoterede Nets til kurs 150 kr. Foreløbig har Nets ikke været nogen børssucces, men mandag nærmede den sig introduktionskursen med en stigning på 10,9 pct. til 143,60 kr.

 

POSITIVE ORD FRA PANDORA-CHEF

I C20 var det Pandora, der løb med den største opmærksomhed og stigning, idet selskabets aktie tordnede i vejret med 5,9 pct. til 643,50 kr.

 

- Pandora stiger pænt efter udtalelser fra selskabets administrerende direktør, Anders Colding Friis, til Bloomberg News, om at nye produkter, som selskabet har introduceret på det amerikanske marked, er blevet vel modtaget, siger afdelingsdirektør Ole Kjær Jensen.

Bankerne klarede sig også rigtigt godt, hvilket også var et billede, der gjorde sig gældende i resten af Europa. Jyske Bank steg 2,5 pct. til 386,40 kr., Danske Bank endte 2,8 pct. højere i 257,30 kr., og Nordea sluttede i 85 kr. efter en stigning på 2,2 pct.

 

VESTAS LØFTET AF ORDRESTRØM

Vestas var også blandt investorernes foretrukne og steg 2,3 pct. til 614,50 kr. Selskabet sluttede fredag første halvår af med annonceringen af ikke mindre end otte ordrer, herunder kom to efter børslukketid - to amerikanske ordrer på henholdsvis 302 og 200 megawatt (MW). Den imponerende ordrestrøm har fået Sydbank til at hæve bankens forventninger til selskabets ordreindgang i år med 500 MW til 9500 MW.

 

Der er ved at være styr på systemerne igen i A.P. Møller-Mærsk, som nu kan tage fat på den ophobede arbejdsmængde efter hackerangrebet sidste uge. Mærsks B-aktie steg 1,5 pct. til 13.280 kr., også understøttet af en styrkelse af dollar og en stigning i oliepriserne.

ISS indgår fremover i analyseuniverset hos franske Kepler Cheuvreux, der siger "køb" til aktien og sætter kursmålet på 300 kr. Service- og rengøringskoncernen steg 0,7 pct. til 257,50 kr.

KØBENHAVNS LUFTHAVNE KAN BLIVE RAMT

Aktien i Københavns Lufthavne blev derimod presset af nyheden om, at regeringen vil presse prisen ned i Københavns Lufthavn, så flypassagererne kan flyve billigere fra Kastrup. Mens lufthavnsaktien faldt 3,2 pct. til 5340 kr., endte SAS, som kan komme til at nyde godt af udspillet, med 0,7 pct. til 14,30 kr.

 

Glunz & Jensen kunne mandag eftermiddag fortælle, at det venter at være kommet ud af det skæve regnskabsår 2016/17, der sluttede ultimo maj, med en omsætning på 263,8 mio. kr.

Samtidig venter selskabet at have landet et driftsoverskud, EBITDA, på 15,4 mio. kr. ifølge en foreløbig opgørelse. Aktien steg 4 pct. til 52 kr.

 

 

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen