12. oktober 2009, 06:19

Virksomhederne mangler succeshistorier om EU-midler til forskning og teknologi.

Det er baggrunden for et nyt projekt fra det midtjyske EU-kontor, Central Denmark, der tager udgangspunkt i konkrete virksomheder med behov og mulighed for at få del i unionens rammeprogrammer.

- Forsknings- og Innovationsstyrelsen har i flere år forsøgt at skabe opmærksomhed omkring mulighederne, og man kan for eksempel få tilskud til at søge støtte, men for få midtjyske virksomheder får gavn EU-midlerne, siger Central Denmarks direktør Lars Holte Nielsen.

I stedet for at invitere bredt har det midtjyske EU-kontor derfor på baggrund af vurderinger fra områdets erhvervsnetværk kontaktet 200 virksomheder, der potentielt kan støttes.

- Det kræver, at virksomhederne har et internationalt fokus udover selvfølgelig, at der skal være nogle projekter i gang, som indeholder ny teknologi, siger Lars Holte Nielsen.

Mangler overblik

Målsætningen for projektet, der går under navnet iFacilitator, er, at 12-15 midtjyske virksomheder indsender ansøgninger til EU, og at mindst fem ender med støtte i størrelsesordenen 3,5 til 10 millioner kroner per projekt.

En af de virksomheder, der deltager i iFacilitator, er automationsvirksomheden JW Engineering A/S i Ikast. Her er der stor tilfredshed med hjælpen.

- Vi har både nye produkter og ideer til projekter, men vi har manglet overblik over vores muligheder for støtte til samarbejde med vidensinstitutioner i det internationale miljø, fortæller Kjeld R. Nielsen, som er sales manager i JW Engineering.

Virksomheden arbejder lige nu på et stort projekt med en helt ny håndtering af industriaffald. Og Kjeld R. Nielsen forventer at samarbejdet med EU-kontoret vil give projektet gennemslagskraft både i Danmark og udlandet.

- De har været en rigtig god partner at have på sidelinjen indtil nu, og jeg forventer, at vi får endnu mere gavn af dem, når vi for alvor skal ud over rampen, siger Kjeld Nielsen

Byrde-myte

Lars Holte Nielsen peger på overdrevne historier om europæisk bureaukrati som en af årsagerne til, at mange danske virksomheder ikke får del i de mange milliarder skattekroner, som forskningsprogrammerne består af,

- Danske virksomheder er vant til relativt få administrative byrder i forhold til for eksempel Sydeuropa, og derfor kan de krav, som EU stiller, virke overvældende, men det er ikke så lammende som nogen tror, siger han.

Lars Holte Nielsen understreger dog, at virksomhederne skal gøre sig klart, at der vil være udgifter forbundet med de høje krav om afrapportering, der følger med støtteordingerne. Derudover fremhæver han kravet om internationale samarbejdspartnere.

- Normalt stilles der krav om mindst tre internationale samarbejdspartnere, og det kan gøre det besværligt for en del virksomheder. Til gengæld åbner det nye muligheder at efterspørge viden på verdensmarkedet i stedet for kun at lede i nabolaget, siger han.