Lynskifte i Dansk Erhvervs direktion

Uenighed om fordelingen af arbejdsopgaver er grunden til udskiftning på direktionsgangen hos Dansk Erhverv.

Direktør Kim Munch Lendal forlader fra 1. november erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

Det oplyser Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.  

Det hurtige skifte sker ifølge organisationen selv i forbindelse med en omstrukturering af Dansk Erhverv. Her er det ikke lykkedes at nå til enighed om fordelingen af direktionens opgaver.  Derfor har direktør Kim Munch Lendal fundet anledning til at søge nye græsgange.

Christian Tanggaard Ingemann udnævnes til direktør og optages i direktionen med ansvar for den politisk-økonomiske afdeling samt for EU- og Globaliseringsafdelingen.

Direktionen i Dansk Erhverv vil herefter bestå af administrerende direktør Jens Klarskov, administrerende direktør for Dansk Erhverv Arbejdsgiver Laurits Rønn, direktør Katia Knipschildt Østergaard og direktør Christian Tanggaard Ingemann.  

 



Markedet lige nu