Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Lykketofts umulige opgave

Socialdemokratiets nyvalgte formand Mogens Lykketoft skal forsøge at vælte VK-regeringen ved det kommende valg, der tidligst

kommer i efteråret 2004. For første gang skal han selv stå med ansvaret.



Hidtil har han været længere

nede i det politiske hierarki. Den opgave at samle og lægge en kurs og få opbakning til den, kræver lederegenskaber

som den tidligere finans- og udenrigsminister først skal dokumentere, at han har.



Det skete ikke just i forbindelse med

den kaotiske konstituering i gruppen efter formandsvalget kort før jul.



På et område rager han dog op. Han

anses for at have været en yderst kompetent - omend meget magtorienteret - finansminister i Nyrups regeringstid og har omkring

økonomisk politik en betydelig autoritet.



Det kan vise sig at blive hans bedste kort i kampen om vælgernes gunst. Hvis

resignationen på verdensplan forstærkes af de negative økonomiske tendenser fra USA og Tyskland, kan vi i vor hjemlige

andedam løbe ind i voldsomme økonomiske problemer, hvor Lykketoft med en ikke ringe troværdighed vil kunne slå

igennem.

Masser af problemer

Men er det nok til at overskygge de problemer Socialdemokratiets nyslåede formand har

med offentligheden, sine vælgere og sit politiske bagland:



- Efter først at have søgt at vælte Anker

Jørgensen i 1986, selv føre kniven mod Svend Auken i 1992 for endeligt at blive formand ved i alliance med selvsamme

Auken at trække tæppet under Poul Nyrup Rasmussen i 2002, har han efter mange socialdemokraters mening så meget

blod på hænderne, at tilliden til hans menneskelige egenskaber er helt i bund.



- Mere end Nyrup bærer han ansvaret

for de socialdemokratiske løftebrud omkring pinsepakke, efterløn og arbejdsmarkedsreform. Sammenbruddet i samarbejdet

med fagbevægelsen bærer også Lykketofts navn. Ved at centralisere alle beslutninger i parti og regering omkring

sig selv og sine embedsmænd lagde det socialdemokratiske partiapparat øde.



- Fornyelse repræsenterer han jo

ikke. Tværtimod. Han var første gang i spil som folketingskandidat for 33 år siden og de seneste 20 år har

stort set alle politiske udspil båret hans signatur.



- Han forbindes med socialdemokratisk centralisme, skattemæssig

nidkærhed og en udansk fjendtlighed over for blandt andet vore amerikanske allierede.



- Endelig har han i sin første

færd som leder kludret så meget, at hidtil skjulte magtkampe blev åbenlyst udstillet, da S-gruppen skulle konstituere sig

efter formandsvalget. Balladen har givet ham den dårligst tænkelige start og bragt mange i hans egen gruppe og hans eget

parti i tvivl om, hvorvidt han kan samle.



- Lykketoft har næppe været mange lokale socialdemokraters førstevalg

som formand. Dertil har han for stort et ansvar for den elitære stil, der har ført til partiets nedtur og frustration

i blandt mange aktive.



- Han er blottet for folkelighed, men har derimod et temperament, der i fuld offentlighed rammer folk,

der har stået ham i vejen.



- Nogle af de mest folkekære socialdemokratiske politikere (borgmestre på vestegnen

og f.eks. tidl. socialminister Karen Jespersen) er ham åbenlyst fjendtligt stemt. Lykketoft har også som oprindelig modstander

af stramninger i udlændingepolitikken et stort medsansvar for hans partis forvirring på dette område.











Her

vil S være med

Meningsmålingernes dom er da også nådesløs. Siden tanken om Lykketoft som formand for

Socialdemokratiet har været nævnt offentligt, har partiet tabt terræn.



Det afbødes af fremgang til

SF og de radikale, men selv det kan ikke tilsløre den kendsgerning, at VK-regeringen og dens støtteparti i Dansk Folkeparti

står for tiden står stærkt i befolkningen. Socialdemokraterne har ikke meget at have deres ambitioner i.



Udover

at Lykketoft kan håbe på, at den politiske dagsorden skifter til kriseøkonomi, hvor hans spidskompetence vil kunne

udfolde sig, er der tre sager, hvor oppositionen vil gøre sig håb om at kunne sikre sig indflydelse og politisk fodfæste.





Alle tre dagsordenpunkter i 2003 og 2004, hvor Socialdemokratiet og de to regeringspartier deler politiske interesser:



-

EU-afstemning(-er) om ny traktat og danske forbehold



- En skattereform med lavere personskatter til følge



- Den ny

kommune- og amtsstruktur



Det er sager, hvor socialdemokraterne må være interesseret i at være med. Det vil

også passe fint ind i den strategi, som tydeligvis er Lykketofts.



Aggressiv, polemisk agitation mod VK samtidig med, at

man i ly af det almindelige skyderi indgår de nødvendige aftaler med regeringen. Højrøstet politisk tale

er oftest udtryk for stor forligsvilje. Men det rækker ikke til at vælte Fogh.



Regeringen var vældig glad

for Nyrup som modkandidat. Men det tangerer borgerlig begejstring, at en alliance af Lykketoft og Auken med rødder tilbage

i 60érne skal repræsentere det kriseramte partis fornyelse.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen