Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Lykketofts greb om magten

Socialdemokraternes leder Mogens Lykketoft fremstilles i Erik Holsteins biografi som Machiavellis ideal. Et brutalt magtmenneske,

der ikke er håndsky i brug af midler, når målet er magten - i partiet, regeringen eller landet. Undervejs flyder

det politiske blod. Og i den sidste fase lyver han ikke blot for sin mangeårige ven og velgører, Poul Nyrup Rasmussen,

men snyder også sin Rasputin, Svend Auken, der havde hjulpet med at fælde Nyrup og bane vejen for Lykketoft.



En proces

Auken allerede satte i gang, da Nyrup var ny på statsministerposten, ved i sin gyngestol i Miljøministeriet at omtale Lykketoft

som den bedste finansminister i Danmark nogensinde. Og med sigende tavshed nedbryde pressekorpsets respekt for Nyrup.







Hævnen

var sød



Strategien lykkedes. Auken fik sin hævn over tronraneren Nyrup. Lykketoft kunne lugte formandsjob og rollen

som udfordrer til Anders Fogh Rasmussen og lod sig iføre partiets scepter og krone af Svend Auken. Og den nykårede partileder

valgte at se bort fra Aukens motiver til at give ham sin opbakning.



De kunne i den praktiske dagligdag være ligegyldige.



Og

ikke så snart var Nyrup fældet og Lykketoft indsat, før den nybagte formand bag Aukens ryg allierede sig med dennes

kandidat til jobbet som kronprins Frank Jensen.



På den måde fik Socialdemokratiet ny leder og en splinterny udlændingepolitik

ikke uden arvegods fra parti-fællen Karen Jespersen, der forlængst har udspillet sin rolle på partiets indre linier,

men til gengæld stadig havde og har bred folkelig appel.



Mogens Lykketoft har haft det held, at de internationale konjunkturer

har skabt en let stigende ledighed i Danmark. Vinden vendte nogenlunde med regeringsskiftet. Og VK-regeringens flagskib, skattestoppet,

i sagens natur ikke rummer mulighed for hurtig påvirkning af økonomien, efterspørgslen og dermed beskæftigelsen.



Det

går meget værre i socialdemokraternes mønsterstat, Tyskland. Alligevel lukrerer Lykketoft på det billede

hos mange vælgere, at når krybben er tom, er socialdemokraterne alligevel bedst til at sikre, at der bliver noget til

alle.



Den svagt stigende ledighed er derfor en foræring til Lykketoft.



Og det har gjort, at de to store partier, Venstre

og socialdemokraterne, ligger side om side i meningsmålingerne, og enkelte målinger har frataget VKO deres flertal og

givet Kristeligt Folkeparti rollen som tunge på vægtskålen. Alt håb om at prøve at blive ministre er

ikke ude hos socialdemokraterne, der pludselig ikke helt kan udelukke en ny regering Lykketoft. Det er stadig ikke sandsynligt. Men

det nye er, at det ikke længere er helt umuligt.







Alle venter på valget



Så længe det er situationen,

kan Lykketoft bevare roen i sin gruppe og sit parti. Få blandt fodfolk og underofficerer vil lægge sig ud med den øvertsbefalende

umiddelbart før, han måske vinder et slag.



Derfor venter alle på valgresultatet. Vinder Lykketoft vil det

blive en sensation på niveau med Jesus genkomst. Men indtil da vil oppositionen alene findes i korridorerne og på udvalgsrejserne.

Og Lykketofts hird holdes ikke sammen af kærlighed, men af frygt for det, der for de fleste er værre: Frank Jensen som

leder og Svend Aukens som hans politiske bagmand.



Men taber han valget og det vil sige Fogh kan fortsætte - vil socialdemokraterne

stå midt i et nyt kapitel af partiets blodige, men underholdende borgerkrig.



Og ud af det vil komme en ny leder. Lykketoft

vil blive politisk landsforvist, fordi han ikke kunne levere varen - og han efter et langt liv i Socialdemokratiets top på et

eller andet tidspunkt har svigtet alle helt efter den forskrift, som findes i den italienske diplomat og politiker Machiavellis oprindelige

bog "Fyrsten" om kynisme og brutalitet som de vigtigste arbejdsredskaber. At Holstein også har sin Lykketoft-biografi

den samme titel er næppe en tilfældighed.







Karsten Madsen er kandidat for



Venstre til Europaparlamentet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen