Vi er ved at gå i panik ved udsigten til, at velstanden i år vil falde med nogle få procent. Men bliver vi lykkeligere? Det er et af tidens store spørgsmål. Nye målemetoder forsøger at definere befolkningernes tilfredshed med livet.
1. marts 2009, 09:30
Flere penge, mere i løn, større biler, bedre boliger. Vi jagter materielle goder som aldrig før. Politikere og økonomer er nærmest ved at gå i panik, fordi velstanden i år ser ud til at falde med nogle få procent fra et historisk højt udgangspunkt.
Lige nu kæmpes der således ude og hjemme med alle midler for at slå den økonomiske krise ned med historisk store økonomiske redningspakker, faldende renter, krisehjælp til banker, kunstigt åndedræt til nødlidende bilindustrier og statslig hjælp på stribevis af områder.
Målet er at øge bruttonationalproduktet (BNP), der i hele efterkrigstiden har været den vigtigste målestok for, om det går godt eller dårligt, og om vi snakker om krise eller opsving. Men BNP måler ene og alene materiel velstand. Om folk får det bedre, bliver lykkeligere og lever længere, indgår slet ikke i de noget vindtørre BNP-tal.
Øvelsen lige nu går selvsagt også ud på at hindre ledigheden i at stige på dramatisk vis med alle de triste følgevirkninger, det let får i form af flere skilsmisser, misbrug og udstødning fra arbejdsmarkedet.
Regningen
Alligevel er der ved at brede sig en stigende forståelse for, at BNP ikke længere måler de rigtige ting. Det er et alt for simpelt mål at føre økonomisk politik efter. Det er i øvrigt også nemt at puste op, uden vi får et bedre samfund. Sendes alle ældre eksempelvis på plejehjem frem for at blive passet hjemme af familie og venner, så vokser BNP. Sker der store ulykker, som kræver oprydningsarbejde og genopbygning, vokser BNP. Tømmer vi havet for fisk ét år, og suges al grundvand op fra undergrunden på en tør sommer for at vande golfbaner og marker, så øges BNP også.
Velstanden stiger også her og nu, hvis skatten sænkes på voldsom vis, de offentlige udgifter øges, og den offentlige gæld får lov at løbe løbsk. Men regningen bliver så smidt ind i børneværelset, eftersom kortsigtede tiltag gør tiderne vanskeligere for fremtidige generationer. BNP er derfor langt fra noget ideelt mål for velstand og slet ikke for lykke. Det tager heller ikke højde for, om uligheden vokser, om miljøet tager skade, og om vi også fremover kan have garanti for at få rent drikkevand, rene strande og ren luft.
Gennem de sidste godt og vel 30 år er velstanden herhjemme fordoblet. Fortsætter den økonomiske vækst med at stige to til tre procent om året, kan vi se frem til en yderligere fordobling af den materielle velstand frem mod 2040. Men bliver vi lykkeligere?
Mange vil nok umiddelbart svare »ja.« Hvem drømmer ikke om større bil, bolig og båd? Problemet med materielle goder er bare, at vi vænner os til dem. Glæden ved nye ting er kortvarig. Så opfattes de mere eller mindre som en selvfølgelighed. Men lykke og glæde kommer også fra andet end penge og materielle goder. Fred, sikkerhed, tryghed, demokrati, uafhængige medier og et retfærdigt retsvæsen har eksempelvis stor betydning for, om vi føler os glade. Gode venner, ens fysiske helbred, levealder, uddannelse, kærlighed, smil, skønhed og nærvær spiller også ind. Det samme gør mulighed for at få kulturelle oplevelser eller at være ude i en mangfoldig natur.
Velstanden
Mange vil måske også blive lykkeligere, hvis de fik mere tid til rejser, børn og familie. Eller mere tid på jobbet til at hygge sig med kolleger og udføre arbejdet på en måde, der giver større arbejdsglæde. Omvendt ville mange herhjemme givet blive mere ulykkelige, hvis der pludselig kom flere trafikuheld, forurening, skilsmisser eller dødsfald på grund af farlige sygdomme.
Af samme grund arbejdes der intenst mange steder på at skabe et bedre mål for velfærd og lykke, end lige netop det noget vindtørre og statistiske BNP. FN har udarbejdet et Human Development Indeks, der rangerer lande på en lykkeliste ud fra op mod 200 forskellige faktorer. Den økonomiske tænketank New Economics Foundation (NEF) har lavet et Happy Planet Index (HPI), som tager vores økologiske fodspor og brug af ressourcer med i beregningerne, når velstanden gøres op.
Forbruget af ressourcer sættes op mod livslængde og lykke, og målt på den måde placerer Danmark sig faktisk mindre pænt end i andre undersøgelser, hvor vi med mellemrum har toppet som et af verdens lykkeligste folkefærd.
Indekset viser f.eks., om et land kan give sin befolkning et bedre liv, uden at det går ud over miljøet.
Ifølge NEF lever verdens lykkeligste befolkning på en lille naturskøn østat, Vanuatu, i det sydlige Stillehav. Hemmeligheden bag øfolkets store lykke skulle være, at de er tilfredse med ganske lidt. Livet handler her om fællesskab, familie og venlighed over for andre mennesker. Forbrugssamfundet er afløst af et familiesamfund.
Flere tilsvarende målinger er på vej fra både Frankrig og USA. De arbejder på at lancere nye nationale lykkeindeks, som inddrager andet og mere end blot penge. Måske vil alle engang se tilbage med foragt på industritidens »BNP« og »økonomisk vækst,« mens det fredelige liv på en ø i Stillehavet, bliver pejlemærket for den sande lykke.
Læs også:
Billedserie: Danmarks rigeste 08
Billedserie: Verdens rigeste kendisser
Læs også:
