Lykke skal fordoble olie-indtjening

Forskere mener, at olie-indtjeningen kan fordobles, så nu skal Lykke Friis se på, om hun kan bane vejen for de mange nye arbejdspladser.

Nordsø-olien kan sikre nye job til Esbjerg og milliarder i statskassen.

Det mener det socialdemokratiske folketingsmedlem Kim Mortensen fra Esbjerg, der derfor har sørget for, at energi- og klimaminister Lykke Friis onsdag i Folketingets energiudvalg i et samråd skal forklare, hvordan hun vil bane vejen for de tusinder af job og milliarder af kroner i statskassen, fortæller DR Syd.

Som baggrund for samrådet fortæller Kim Mortensen, at olieselskaberne i dag kun udvinder omkring en fjerdedel af olien i undergrunden, men det vil kunne fordobles ifølge ledende forskere fra DTU.

- En sådan stigning i udvindingen vil have en værdi af 1000 milliarder kroner og vil skabe flere arbejdspladser i offshore-sektoren, siger Kim Mortensen.

 



Markedet lige nu