Del : SMS
Berlingske Business

Lovindgreb mod banker deler vandene på Christiansborg

Politikere er dybt uenige om, hvorvidt der skal lovgives mod banker, der for eksempel tager sig betalt for en lønkonto eller en såkaldt Nemkonto. Fra april koster det 400 kroner i Jyske Bank.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når Socialdemokraterne er færdige med at »true« bankerne, vil Venstre se nærmere på, hvad regeringen helt konkret mener med et muligt lovindgreb mod de banker, der tager sig betalt for en lønkonto eller en såkaldt Nemkonto.

Det siger erhvervsordfører Kim Andersen (V), efter Benny Engelbrecht (S) i Berlingske mandag har skrevet, at et lovindgreb mod bankerne og særligt Danske Bank kan blive konsekvensen, hvis banken ikke tager sit samfundsansvar alvorligt.

- Venstre er parat til at se på, hvad der måtte komme fra regeringen. Men vi har den opfattelse, at bankdrift i Danmark er at drive privat virksomhed, og sådan skal det blive ved med at være. Banksektoren er i forvejen reguleret på kryds og tværs af lovgivning, og det vil den også skulle være fremover. Spørgsmålet er på hvilken måde og i hvilken detaljeringsgrad, siger Kim Andersen.

Danske Bank har hidtil været den eneste af de største banker, der tager et gebyr på 300 kroner for oprettelsen, men fra 5. april overtrumfer Jyske Bank med et gebyr på 400 kroner for at oprette en grundkonto.

Benny Engelbrecht understreger dog, at debatten ikke nødvendigvis kun bør dreje sig om gebyrerne.

- I denne her sammenhæng handler det om, at banker som Jyske Bank opruster på gebyrerne nu, fordi Danske Bank med deres nye strategi pludselig vil tage en mindre del af deres samfundsansvar, end de har gjort hidtil, siger han og peger på, at det største problem i hans øjne er, at Danske Bank lukker filialer og dermed efterlader et gab i forhold til deres svageste kunder, der har brug for personlig betjening.

I Dansk Folkeparti kalder man det »en farlig kurs«, når lovgivere blander sig i, hvordan banker administrerer deres gebyrer.

- Det er ikke altid, at lovgivning er den rette medicin. Jeg foretrækker, at der stilles nogle krav til bankerne, men det skal ikke være krav, der går ind og siger, at banker ikke må tage penge for forskellige services, siger erhvervsordfører Hans Kristian Skibby (DF).

Erhvervsordfører Karina Lorentzen (SF) mener, at gebyrerne vil gå ud over de svageste kunder.

- Det er stærkt problematisk. Det er i forvejen utrolig svært for folk, der alene er på overførelsesindkomst, at få en bankkonto, og jeg tror desværre, at de vil få endnu sværere ved det, siger SF-politikeren, der som Benny Engelbrecht ikke vil afvise et lovindgreb på området.

»Langt ude«, mener Liberal Alliance.

- Det må vi overlade til bankerne. De må selv finde ud af, hvordan de skruer deres forretning sammen. Mener man, at et gebyr på 300 kroner for at oprette en konto er nok til, at nogle kunder holder sig væk, så må jeg sige, at man virkeligt er kommet langt ud. Kan man ikke mærke absurditeten i, at et gebyr af den størrelse skulle forhindre mobiliteten i bankerne?, lyder det fra erhvervsordfører Mette Bock (LA).

Hun er dermed lodret uenig med Morten Bruun Petersen, cheføkonom i Forbrugerrådet.

- Det er negativt, for det hæmmer mobiliteten for de kunder, som ønsker at skifte bank. Det begrænser konkurrencen, siger Morten Bruun Petersen til Berlingske.

Debatten opstår, netop som Danske Bank lancerer sit nye kundekoncept og har meldt ud, at den sætter penge til på over 40 procent af kunderne, fordi der ikke er sammenhæng mellem pris og ydelser.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere