Fremover skal dagpenge og andre overførselsindkomster reguleres fuldt ud i forhold til den almindelige lønudvikling, mener LO. De vil skrotte satspuljen, men politikerne afviser.
19. oktober 2007, 03:30
De gode viljer kender ingen grænser, når politikerne hvert efterår bliver enige om at uddele satspuljemidler til en række sociale formål. Men forhandlingerne om, hvilke udsatte grupper, der skal nyde godt af næste års satspuljemidler på 824 mio. kr., har karakter af en slåskamp om resterne fra de fattiges bord. Det mener LO-sekretær Harald Børsting, som vil have satspuljeordningen afskaffet.
»Jeg vil af med satspuljen, fordi den er hovedårsagen til, at dagpenge og andre overførselsindkomster ikke bliver reguleret fuldt ud i forhold til den almindelige lønudvikling,« siger Harald Børsting.
Pengene i puljen kommer ved, at overførselsindkomsterne hvert år reguleres med 0,3 procent mindre end lønudviklingen på arbejdsmarkedet. Det betyder, at ledige får en lidt mindre indkomststigning end lønmodtagerne.
»Men det kan ikke passe, at det skal være de fattige, der finansierer projekter til de meget fattige. Fremover bør de gode projekter finansieres på almindelig vis over finansloven, så alle er med til at løfte den sociale indsats, fremfor at det kun er dem på overførselsindkomst,« siger Harald Børsting.
Ministres lommepenge
LO er tilhænger af, at der afsættes penge til projekter for psykisk syge, børn af misbrugere og andre hårdt belastede grupper. Men Harald Børsting mener, at udvælgelsen af de konkrete projekter ville være mere seriøs, hvis det sker i forbindelse med finansloven.
»Satspuljen får let karakter af at være lommepenge, som ministrene kan strø om sig med. Men jeg tvivler på, om der ville være flertal for at give penge til alle de hidtidige projekter, hvis de indgik i en almindelig finanslovsdebat,« siger Harald Børsting.
Det er socialministeren og beskæftigelsesministeren, der uddeler den største andel af satspuljemidlerne, og i regeringen er man ikke klar til at lade satspuljeprojekterne finansiere over finansloven.
»Satspuljen finansieres på en god måde, som betyder at den stiger i takt med lønreguleringen. Der er på ingen måde tale om lommepenge, som ministrene deler ud efter forgodtbefindende. Vi finansierer en række initiativer, som kommer de svageste til gavn, med hele forligskredsens samtykke,« siger Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V).
Socialt ansigt
Hos Socialdemokraterne kan man godt forstå LOs kritik af, at satsmidlerne gør indhug i reguleringen af overførselsindkomsterne. Alligevel er gruppeformand Carsten Hansen (S) heller ikke parat til at skille sig af med den nuværende model.
»Jeg er enig i, at de borgerlige ministre bruger satspuljen som deres sociale ansigt ud ad til, selv om vi er i en situation, hvor uligheden stiger. Men satspuljen er samtidig et bolvæk imod, at regeringen pludselig finder på helt at fjerne reguleringen af overførselsindkomsterne,« siger Carsten Hansen.
Alle partier med undtagelse af Enhedslisten er med i forligskredsen bag satspuljen.


























































