6. juni 2009, 06:00 – opdateret 18. maj 2012, 05:15

RIGA: Letland afviser hårdnakket rygter om en devaluering af den lettiske valuta, efter at en række eksperter og banker i svenske medier har luftet muligheden for en forestående nedskrivning af den lettiske lat.

Mest markant har den tidligere svenske centralbankchef og nu rådgiver for den lettiske regering, Bengt Dennis, sagt til svensk TV, at en devaluering efter hans mening er et spørgsmål om tid. Også Danske Banks analytikere har advaret om muligheden på grund af den katastrofale økonomiske situation i landet.

Den lettiske regering har i forvejen planer om at skære op til 35 procent af offentligt ansattes lønninger og lukke både skoler og hospitaler i et forsøg på at leve op til internationale donorers krav om at nedbringe et stort budgetunderskud.

Alvorlige konsekvenser
Til gengæld har skiftende regeringer i Letland insisteret på at fastholde kursen i forhold til euroen, fordi en devaluering vil have smertefulde konsekvenser i et land, hvor tusindsvis af både private og virksomheder har deres lån i euro og i forvejen kæmper med at betale af på gælden under krisen.

Hvis den lokale valuta nedskrives, vil det drastisk forværre gældsbyrden. Det kan igen føre til store tab hos bankerne, ikke mindst svenske Swedbank og SEB, der sidder på langt størstedelen af bankmarkedet i Letland. Men også Danske Bank og nordiske Nordea vil i så fald føle konsekvenserne.

»Det vil gøre nas på bankerne. Danske Bank bør lige nu prise sig lykkelige over, at de ikke er større i Letland,« siger Morten Hansen, der er økonom og afdelingsleder ved Stockholm School of Economics i den lettiske hovedstad Riga.

Især de svenske bankaktier er i løbet af ugen faldet i kurs i takt med debatten om en mulig devaluering. Også den svenske krone har tabt i værdi. »Det finansielle system i Estland og Letland hænger nært sammen med det svenske finansielle system,« skriver Riksbanken i sin rapport.

Tidligere på ugen forudså den svenske centralbank et tab for de svenske banker i størrelsesordnen 170 millioner svenske kroner (117 millioner kroner) for aktiviteter i Østeuropa.

Både Danske Bank og Riksbanken vurderer dog, at de svenske banker har reserver til at modstå de mulige nedskrivninger.

Muligt sammenbrud
Ifølge en rapport fra Fitch Ratings er en devaluering især en trussel, hvis forhandlingerne mellem de internationale donorer og Letland bryder sammen.

»Et sammenbrud i forhandlinger med med IMF (Den internationale valutafond, red.) og EU ville efterlade Letland med et betydeligt budget- og eksternt finansieringshul,« hvilket »sandsynligvis ville varsle en devaluering«, skriver kreditvurderingsbureauet i en rapport torsdag.

En devaluering i Letland ville samtidig kunne smitte af på de ligeledes kriseramte nabolande Estland og Litauen, der vil miste konkurrenceevne ved en lettisk nedskrivning.

»En devaluering kan sagtens sprede sig til nabolandene,« siger Morten Hansen.

Han advarer mod at tro, at en devaluering vil have nogen særlig gavnlig effekt for Letland, sådan som nogle eksperter har hævdet. Letland importerer nemlig en stor del af både forbrugsvarer, råvarer og energi, hvilket vil blive endnu dyrere, hvis latten falder i værdi.

»Så længe de omkringliggende lande er på vej ned, er det ikke gunstige omstændigheder til en devaluering,« siger han.

En devaluering vil desuden sabotere Letlands planer om at komme med i euroen i 2012.

Både den lettiske premierminister og den lettiske centralbank afviser fortsat enhver snak om devaluering. Den lattiske lat ligger fast »indtil den erstattes af euroen,« lød det onsdag fra centralbanken.