11. juni 2009, 19:11 – opdateret 11. juni 2009, 20:03

Selvom Letland er præget af alvorlig krise, er der optimisme at spore hos den række af danske virksomheder, der som har produktionsvirksomhed i Letland.
Det fortæller formanden for Det Danske Handelskammer i Letland, Dan Plejdrup, der er indehaver af virksomheden Danteks med 50 ansatte i Letland. Danteks er underleverandør til tekstilbranchen.

”Krisen herovre er alvorlig. De seneste år har vi været vidne til en forbrugsfest, som jeg ikke har set lignende noget sted i verden. De nordiske og tyske banker var parate til at låne penge ud til private på alt for favorable vilkår uden at tage hensyn til om de kunne betale tilbage,” siger Dan Plejdrup.

Resultatet blev en boble, som Dan Plejdrup og andre med nært kendskab til Letland allerede for tre til fire år siden forudså, ville briste.

”Et af de tydelige tegn er, at der er færre biler på gaden i Riga, samtidig med, at bankerne har svært ved at finde parkeringspladser til de mange leasede biler, som de har måttet tage tilbage, fordi folk ikke længere kan betale dem,” fortæller Dan Plejdrup.

Han mener imidlertid først og fremmest, at det er den bedre stillede del af mellemklassen og eliten - inklusive den politiske - der står til at blive hårdest ramt, hvis lettisk økonomi bryder helt sammen og en devaluering kommer på tale.

"Det er lettiske politikere og overklassen, der har alle de store lån i Euro. Det er dem, der vil gå værst ud over, hvis vi får en devaluering. For den almindelige befolkning og for virksomhederne ville det være godt," siger Dan Plejdrup.

For blot ét til to år siden stod der ellers flaskehalsproblemer og besvær med at holde på de ansatte på dagsordenen, når medlemmerne af Det Danske Handelskammer i Letland mødtes. På et par år var lønningerne mange steder tredoblet, og det var nærmest umuligt at holde på medarbejderne, der lod sig lokke over i servicesektoren, som betalte uhørt høje lønninger.

I dag er situationen en helt anden. Butikkerne og servicevirksomheder er lukket. Og letterne er gået med til lønnedgang i et omfang, der får diskussionerne om samme emne herhjemme til at blegne.

Kraftig lønnedgang

I den offentlige sektor lægger regeringen op til, at lønudgifterne skal skæres med 30 til 40 pct. Og i den private sektor er der mange eksempler på markant lønnedgang.

”Mange private virksomheder har sat lønnen ned med omkring 20 pct., og det har lettet situationen meget. I min virksomhed er vi ramt på den måde, at vi får færre ordrer på grund af den internationale krise, men isoleret set er vi blevet mere konkurrencedygtige i forhold til andre outsourcingområder, fordi lønnen er faldet de seneste måneder,” siger Dan Plejdrup.

”Det lysner. Folk er begyndt at forstå, at træerne ikke vokser ind i himlen,” tilføjer han.

Samtidig oplever han en stigende interesse for at lægge underleverandørproduktion af mere specielle produkter inden for især metalindustrien i Letland.

Der er dog også danske virksomheder, der er ramt af krisen. De virksomheder, der leverer til serviceerhvervene og lever af at sælge forbrugsvarer har oplevet voldsom faldende efterspørgsel. Og så er der de virksomheder, der har investeret i ejendomsbranchen eller på andre måde været involveret i byggebranchen. De fleste har for længst lukket og slukket i Letland, fortæller Dan Plejdrup.