9. juni 2009, 08:33 – opdateret 9. juni 2009, 10:05

I februar røg Letland ud af det gode selskab, da Standard & Poor's nedjusterede landets kreditværdighed ved lån i udenlandsk valuta til karakteren "BB+", hvilket sendte landets gæld ud af det gode selskab af lande med en "investerings-kvalitetskredit" og ned i gruppen af lande med "junk-kredit".

Nu advarer Standard & Poor's om, at Letland sammen med hovedstaden Rigas bystyre er sat på overvågningslisten for en yderligere sænkning af kreditvurderingen, hvilket kan øge presset på den lettiske valuta, lats.

Letland har allerede sammen med Rumænien den laveste kreditvurdering i EU.

Frygt for økonomien og devalueringer
Standard & Poor's bemærker, at den økonomiske udvikling i Letland i 2009 har været endnu værre end forventet, hvilket har ført til at arbejdsløsheden i april eksploderede til over 17,4 pct.

Kreditvurderingsgiganten venter nu, at Letlands økonomi vil skrumpe med over 16 pct. i år, og at arbejdsløsheden vil blive på over 20 pct.

"Dette kan svække regeringens vilje til at gennemføre sin økonomiske plan og til at fastholde sin fastkurspolitik," siger Eileen Zhang, kreditanalytiker ved Standard & Poor's, der fortsætter:

"Hvis usikkerheden om fastkurspolitikken kan føre til at letterne mister tilliden til lats og føre til at letterne udskifter lats med hård valuta, kan det føre til derligere pres på fastkurspolitikken."

Danmarks Nationalbank også nervøs
Standard & Poor's vurderer, at sandsynligheden for en devaluering inden for de kommende måneder er "steget væsentligt", hvilket vil sætte yderligere pres på både samfunds- og virksomhedsøkonomierne.

Også Danmarks Nationalbank har gennem et stykke tid været tydelig nervøs for udviklingen i Letland. I december 2008 gav Nationalbanken sammen med Sveriges Riksbank en lånefacilitet på i alt 625 mio. euro, eller 4,7 milliarder kr. til Letlands centralbank, men i maj valgte Nationalbanken ikke at forlænge låneaftalen, mens Riksbanken forlængede sit lån på 500 mio. euro, som giver Letland adgang til hårde euro, hvilket landet har desperat brug for.

Fortsat stor usikkerhed
I dag er kursen på lats steget med 0,7 pct. til 0,70 lats pr. euro, hvilket er den største stigning i mindst tre år. Det skyldes dog formentlig i stort omfang, at den lettiske centralbank desperat forsøger at holde valutaen på plads over for euroen gennem intervention i valutamarkedet.

Hvis Letland devaluerer, vil det få alvorlige følger for de nordiske storbanker. De sidder nemlig på hovedparten af Letlands banksektor, og mens letterne har indlån i deres egen valuta, så har de i stort omfang optaget lån i euro. Derfor vil en devaluering gøre voldsomt ondt på både virksomheder og husholdninger, fordi de pludseligt skal til at bruge langt flere lats for at betale deres euro-lån.