Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage tirsdag

Lejlighedspriser i Københavns når nye førkrise-tinder

1
Priserne for lejligheder i København ligger nu over niveauerne fra finanskrisen selv renset for inflation. Foto:

Priserne for lejligheder i København ligger nu over niveauerne fra finanskrisen selv renset for inflation.

København. Lejlighedspriserne i de mest eftertragtede dele af København har nu ikke været højere siden 2006; året hvor AGF-rykkede ned i første division, Peter Brixtofte røg i fængsel og alle havde ret til et godt køkken.

Det viser nye tal fra boligportalen Boliga, der har målt prisudviklingen siden 2006 korrigeret for inflationen. Prisstigningerne har været størst i bydelene Frederiksberg, Indre By og Nørrebro.

»Siden bunden i 2011 er priserne på lejligheder i København steget med 60 procent.«

»Det er ganske voldsomt og langt mere, end vi havde forestillet os, hvis vi skruede tiden bare et par år tilbage«, siger cheføkonom hos Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig.

1

Cheføkonomen ser mange grunde til stigningerne. De exceptionelt lave renter har skubbet på, og derudover søger danskerne stadig mod de store byer i tusindtal.

»Og så er indtægterne steget - også mere end inflationen. Så folk har fået flere penge.«

»Kigger man på, hvad det koster at købe og eje en bolig i forhold til den disponible indkomst, så ligger vi stadig under toppen i 2006.«

»Men at vi ligger under en top, hvor der i høj grad var boble-tendenser, er ikke så betryggende i sig selv«, siger Christian Hilligsøe.

Boligskat Boligkøb Venstre vil ikke være med til at skrue på

Lejlighedsmarkedet i København har samtidigt vist sig ganske modstandsdygtigt over for stramningerne af regler for bankernes udlån og udløbet af afdragsfrihed de sidste par år.

»Det er overraskende, at der ikke har været den store effekt af de ting. Det kan godt være, at effekten er, at priserne ikke er steget så meget, som de ellers ville have gjort.«

»Men tallene fra januar og februar viser fortsatte stigninger«, siger cheføkonomen.

Når han skal skele til, hvad der rent faktisk kunne give priserne i København et hak i tuden, er rentestigninger og nye boligskatter øverst på listen.

»Den største trussel er den mulige kombination af rentestigninger og højere boligskatter. Sådan et dobbeltsmæk kan man godt være bekymret for«, afslutter Christian Hilligsøe.

Boligjagt: Der er 65.000 boliger at vælge imellem

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen