Del : SMS
Berlingske Business

Ledigheden falder en lille smule

pix-ledighed
Ifølge Danmarks Statistik er AKU-ledigheden faldet i første kvartal af 2011. Det kan sikkert få beskæftigelsesminister Inger Støjberg i godt humør. Foto:

Den såkaldte AKU-ledighed faldt med 5.000 personer i første kvartal af 2011, viser nye tal.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er godt nyt på ledighedsfronten. Den såkaldte AKU-ledighed faldt med 5000 til i alt 223.000 personer i årets første kvartal 2011. Det viser den interviewbaserede arbejdskraftundersøgelse (AKU), som Danmarks Statistik står bag.

Seniorøkonom i Nykredit Tore Stramer understreger, at dagens tal bekræfter den positive vending i ledigheden.

- Bedringen på arbejdsmarkedet er i høj grad udslagsgivende for, om vi kommer til at se en fortsat bedring i privatforbruget herhjemme. Det er derfor også glædeligt, at arbejdsmarkedet viser fortsat afgørende tegn på bedring, siger han.

Hos Danske Bank venter cheføkonom Steen Bocian, at den økonomiske vækst nu er nået et niveau, som understøtter et yderligere fald i ledigheden.

- Et fald som formentlig vil være i størrelsesordenen 5-10.000 i år og næste år. Den positive udvikling venter vi også vil nå beskæftigelsen i den kommende tid, siger han.

Steen Bocian peger også på, at konjunkturbarometret de seneste måneder har vist, at en overvægt af virksomheder nu har positive forventninger til den fremtidig beskæftigelse.

- En bedring på arbejdsmarkedet er nødvendig, hvis genopretningen af dansk økonomi skal være holdbar, siger han.

De ledige i arbejdskraftundersøgelsen (AKU-ledige) er personer, der er uden beskæftigelse, og som står til rådighed for arbejdsmarkedet, samt aktivt søger arbejde.

Undersøgelsen er et alternativt mål for ledigheden, og ligger normalt højere end den registrerede bruttoledighed, der lå på cirka 164.000 i første kvartal - en forskel på knap 60.000 personer.

Det højere niveau skyldes primært, at arbejdssøgende studerende samt ledige, der ikke modtager overførselsindkomst, tælles med som ledige.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere