28. juni 2009, 12:00

Arbejdsløsheden stiger i rask tempo og er nu oppe på 92.800 personer. Det viser de seneste tal, og de fleste regner endda med, at dette kun er begyndelsen.

Inden året er omme, kan ledigheden have rundet 150.000, hvis tendensen fra de seneste måneder fortsætter. Men hvor mange der reelt står uden arbejde i Danmark, er noget, der i høj grad kan diskuteres og gives rigtig mange forskellige svar på. Ikke kun ved at se på dem, der er i dagpengesystemet, men især hvis andre grupper inddrages.

De 92.800 ledige er nemlig, som udgangspunkt, et kunstigt begreb – en statistisk størrelse – som snyder ganske meget. Der findes således slet ikke 92.800 personer af kød og blod i Danmark, der er uden arbejde hele året rundt. Ledigheden går på omgang mellem et meget stort antal mennesker i løbet af et år.

De senere år har tæt ved 400.000 personer, eller op mod en femtedel af hele arbejdsstyrken på omkring 2,9 millioner personer, været på dagpenge i en kortere eller længere periode. Men nogle er kun uden arbejde ganske få dage, andre hele året.

Det er først, når man regner det samlede antal arbejdsløshedsdage om til ét enkelt tal, at man når op på de 92.800 »fuldtidsledige«. Der er også en forholdsvis stor gruppe herhjemme, som slet ikke er medlem af en a-kasse, og som derfor slet ikke tælles med i de officielle statistikker over arbejdsløse, hvis de mister deres arbejde.

Usikkerheden
Men en stor del af de officielt ledige er uden job i meget kort tid. Det gælder eksempelvis i de vejrfølsomme byggefag eller den sæsonprægede turistsektor. Nogle er ledige en uge eller to, fordi de skifter fra et arbejde til et andet, og lige når at være registreret som arbejdsløse i en kort periode.

Andre er ledige i længere tid; men det er en forholdsvis lille gruppe, som har været uden arbejde mere end halvdelen af året.

Men i og med, at disse langtidsledige er uden job i ganske mange dage om året, vejer de tungt i den samlede statistik. Mere end en femtedel af den samlede ledighed i Danmark skyldes således de langtidsledige. Den langvarige ledighed er også faldet de senere år, indtil den aktuelle vending satte ind; men det er usikkert, hvor meget den reelt er gået ned. En del bliver således aktiveret og dermed trukket ud af dagpengesystemet. Andre har måske forladt køen af langtidsledige for at gå på efterløn eller anden social ydelse.

Men sikkert er det, at de helt store grupper, som rammes af ledighed – fortsat – er uden job i ganske kort tid og hurtigt finder nyt arbejde. Næsten halvdelen af alle arbejdsløse er uden arbejde i mindre end 20 procent af året, og den klart største gruppe af dem er uden arbejde i under ti procent af året, altså kun omkring én måned.

Flere perioder uden job
Alle disse korttidsledige tæller med i statistikken over arbejdsløse; men de opfatter ikke nødvendigvis sig selv som ledige. Mange af dem har jo et job. De er ikke jobsøgende, men modtager dagpenge i den periode, hvor de midlertidigt sendes hjem, fordi der ikke er noget at lave i den nære fremtid.

De senere år er der sket et vist fald i det antal personer, som rammes af ledighed i kortere eller længere perioder. Men gruppen af berørte ledige er fortsat meget stor, og typisk er det sådan, at en specialarbejder, der måtte finde sig i at være uden arbejde måske to eller tre gange i løbet af et år, da ledigheden var superlav, nu må gå på dagpenge fire til fem gange på et år.

Den omstændighed, at en forholdsvis fast gruppe af personer på denne måde bærer hovedparten af ledigheden, har ført til sondringen mellem insidere og outsidere – vindere og tabere, A- og B-hold eller flere divisioner på arbejdsmarkedet.

Vinderholdet på første division er dem, der har sikre job, og som stort set aldrig er uden arbejde. Det er typisk veluddannede funktionærer i gode job i den private og offentlige sektor. Det er langt over halvdelen af arbejdsstyrken, der går helt fri af arbejdsløshed.

B-holdet er i næste division, som roterer ind og ud af arbejdsmarkedet, alt efter om der er job at få. Denne gruppe er lige nu på 400.000 mennesker.

C-holdet
Endelig kunne man snakke om C-holdet, der er hægtet helt af, og som sidder på samfundets udskiftningsbænk, mens de beskæftigede muntrer sig inde på spillebanen. De lever af førtidspension, efterløn eller anden offentlig forsørgelse. Dem er der over 800.000 af i Danmark, mellem 16 og 66 år, vel at mærke; og mange af dem er raske og friske og kunne sagtens arbejde, hvis de ville.

Man kan derfor argumentere for, at den reelle ledighed i Danmark er både meget større, måske op mod én million personer, og meget mindre, måske ned mod 50.000 personer, end de officielle tal viser, alt efter hvordan ledigheden afgrænses.

business.dk

økonomi

Tjek din økonomi på www.dinepenge.dk