Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Lavere skat på arbejde

Grænsen, for hvornår du betaler topskat, bliver sat op.

Regeringens primære formål med en skattereform var at sænke skatten på arbejde. Det giver fra 1. januar 2010 udslag i, at den øverste marginalskat sænkes fra 63 til 56,1 procent.

Derudover forhøjes topskattegrænsen med cirka 55.000 kr. til 389.900 kr. i 2010 og yderligere til 409.100 kr. i 2011.

Det betyder, at i første omgang cirka 350.000 danskere helt slipper for at betale mellem- eller topskat og får deres marginalskat sænket fra 63 til cirka 42,3 procent.

Lavere marginalskat har længe været en højt prioriteret mærkesag for DI – ikke mindst af hensyn til små og mellemstore virksomheder der ofte ikke har størrelsen til, at det administrativt kan betale sig at belønne medarbejdere med en lang række personalegoder.

Større belønninger

Lavere marginalskat vil ifølge DI klart forbedre de mindre virksomheders muligheder for at tiltrække, fastholde og belønne kvalificeret arbejdskraft uden at øge lønomkostningerne drastisk.

Dansk Byggeri er overordnet af den opfattelse, at oplægget til skattereformen var godt og vigtigt -  at få sænket skatten på arbejde.

Organisationen mener dog, at det var beklageligt, at det gode oplæg for hurtigt blev til en politisk diskussion om indkomstudjævning.

Derfor blev skattelettelserne udformet på en måde, der betyder, at det fortsat vil være 25 procent af de faglærte håndværkere, der påvirkes af topskatten. Med andre ord – for mange lønmodtagere med almindelige indkomster rammes af den skat, der burde være forbeholdt de virkeligt højtlønnede.



Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu