Del : SMS

Lars Seier får brug for en ny talerstol

BM
Jens Chr. Hansen fotograferet til Business-sommerserien, hvor journalisterne skriver om sig selv. Foto:

Det mere end 20 år lange, succesrige og meget tætte partnerskab mellem de to Saxo Bank-stiftere, Lars Seier Christensen og Kim Fournais, er ved vejs ende. Ifølge dem selv er der ikke tale om noget brud, og de vil givetvis selv afvise, at partnerskabet er ved vejs ende, men set udefra synes de tos interesser at gå i hver sin retning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Om det så også betyder, at Lars Seier sælger sine 26 procent aktier i Saxo Bank inden for de næste et-to år i forbindelse med en børsnotering af Saxo Bank er uvist. Men noget tyder på, at netop børsnoteringen er »kommet i vejen« i det ellers sammentømrede partnerskab. Lars Seier lader forstå, at han ikke kan se sig selv som direktør i et børsnoteret selskab – derfor fratræder han som topchef, mens Kim Fournais og de to andre storaktionærer, kapitalfonden TPG og den indonesiske investor Sinar Mas Group, presser på for en børsnotering. Om børsnoteringen kommer i 2016 eller 2017 er uvist, men hvis der internt i ejerkredsen har været uenighed om tidspunktet for børsnoteringen, er den uenighed nu fejet af bordet. Og i så fald ikke i Lars Seiers favør. Det har han erkendt.

22BUSlars-seier.jpg

Det er overraskende, at Lars Seier ikke konverterer direktørposten til en bestyrelsespost i Saxo Bank for derved at få mest mulig indflydelse for sin 26 procents ejerandel. Det kunne indikere, at han helt er på vej ud af Saxo Bank. I en intern, ganske følelsesladet meddelelse med overskriften »Dear Saxonians«, fastslår han dog, at han bliver som storaktionær i og ambassadør for banken. Uanset hvilken rolle, Lars Seier får eller tager fremover, er det tætte partnerskab med Kim Fournais brudt. Og det betyder i øvrigt, at bestyrelsesformanden i Saxo Bank, Lone Fønss Schrøder, fremover får en meget central rolle i banken.

Selv om offentligheden har en opfattelse af Lars Seier som en hård, kynisk liberalist, alene med fokus på penge, fortælles det fra interne kilder, at han også er et følsømt, venligt gemyt, som er mere vellidt hos medarbejderne end partneren Kim Fournais.

billede lars seier christensen

Normalt skal virksomhedernes topchefer passe på med at skilte for meget med politiske, ideologiske holdninger. Det risikerer at skubbe potentielle kunder bort. I Saxo Bank har Seier og Fournais gjort det stik modsatte af, hvad ledelsesbøgerne prædiker, og netop skabt Saxo Bank på en stærk forankring og en stærk tro på liberal frihed i sin reneste form. Det har virket. Nok har der været voldsomme op- og nedture, både imagemæssigt og resultatmæssigt, senest med 700 miææioner kroner-lussingen i kølvandet på schweizerfranc-sagen, men med en anslået børsværdi på over ti milliarder kroner er det svært ikke at hæfte etiketten »succes« på Saxo Bank-brandet. De to stiftere har fundet en niche på markedet, en IT-bank, og har benhårdt markedsført denne handelsplatform for investorer i ind- og udland.

Lars Seier er for længst blevet en offentlig person. En offentlig person, der skiller vandene, politisk såvel som forretningsmæssigt. Fangruppen er stor, og Lars Seier selv er – af en topchef at være – ekstremt flittig på de sociale medier.

RB PLUS Saxo-direktør åbner for nyt Riis-sponsorat

Men i det etablerede erhvervsliv er han og Kim Fournais stadig en slags opkomlinge. I den interne farvelhilsen til medarbejderne i Saxo Bank understreger Lars Seier, at han vil fortsætte og i øvrigt udvide sit arbejde med frihed i mange forskellige sammenhænge. Men hvor lader han stå åbent, det bliver dog næppe i en ny og stærkere rolle i Liberal Alliance.

Lars Seier afgiver nu sin Saxo Bank-direktørpost som platform for sine budskaber om frihed. Fremover bliver han alene tituleret som milliardær.

Om milliardærbrandet er lige så stærkt i den offentlige debat som Saxo Bank-brandet er tvivlsomt. Man må derfor formode, at Lars Seier finder en helt ny og anderledes talerstol at tale frihedens sag ud fra.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere