8. januar 2008, 05:00

Uddannelse, nedslidning og sprog. Sådan lyder tre af de forklaringer på det store antal langtidsledige, som landets A-kasser måned efter måned overfører penge til, mens virksomhederne slår det ene job op efter det andet.

Berlingske Business har ringet rundt til en række af de A-kasser, der har udmærket sig ved at have et særlig stort antal ledige, der har været uden job i et år. Her lyder den nærmest samstemmende forklaring, at paradokset skyldes netop den lave arbejdsløshed.

Fordi kassen med ledige efterhånden er tom, er dem, der er tilbage, også dem, der er de svageste - og dem, der har mest brug for uddannelse. De kan i mange tilfælde slet ikke komme i job, før de har fået ny viden.

»Generelt har vi utrolig lav ledighed, og dem, der i vores A-kasse står som ledige er ofte folk, der netop er i gang med at uddanne sig, så de kan komme ud af ledigheden. Mange af de ledige, der ikke er i job i dag har ikke de komptencer, der kræves - og så er opkvalificering den eneste vej frem. Det tager bare tid,« lyder det fra Elisebeth Bruun Olesen, der er sektionsleder i A-kassen for Offentligt Ansatte.

Den samme melding lyder hos 3Fs A-kasse, hvor forretningsfører Morten Kaspersen også understreger behovet for uddannelse, men samtidig påpeger et paradoks i virksomhedernes måde at ansætte på.

»Dem, der er tilbage til sidst er dem med de dårligeste kvalifikationer. Og med dem sker der ikke noget, før vi får givet dem nogle kvalifikationer. Men jeg synes alligevel at det er paradoksalt, at virksomhederne kan blive ved med at tale om mangel på arbejdskraft, når de samtidig bliver ved med at ansætte folk på nedsat tid.«

Hos flere af topscorerne over A-kasser med mange langtidsledige har godt hver fjerde ledige været ledig i over 52 uger. Hos bundskraberne er det godt en ud af ti.

»Vi har et mismatch mellem det, virksomhederne efterspørger og så det, som de ledige kan tilbyde. Hos os har vi en stor andel af medlemmer i slutningen af 50erne, mange ufaglærte og også mange nydanskere, der har sproglige barierrer, der skal overvindes. Men jeg mener, at arbejdsgiverne burde være lidt mere large og acceptere, at de sagtens kan få glimrende arbejdskraft hos de grupper - hvis blot de er indstillet på, at de ikke arbejder 100 procent fra første dag,« siger Søren Fibiger Olesen, der er landsformand for Kristelig Fagbevægelse.

Virksomhedslukninger
Men selv om uddannelsesargumentet går igen hos de fleste af A-kasserne, er der også andre forklaringer. Hos Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundets A-kasse, der blandt andet beskæftiger et stort antal slagteriarbejdere, er virksomhedslukninger og fyringsrunder også en fremherskende forklaring på, at så mange pludselig er blevet langtidsledige. En skærpende omstændighed hos NNF er, at slagterier ofte er placeret i udkantsområder, og at det omgivende samfund derfor har svært ved at opsuge en bunke mennesker, der pludselig bliver fyret på en gang.

»Det giver en række problemer, som også skyldes af folk ofte har været mange år på en arbejdsplads og måske er kommet lidt op i årene, og som derfor har problemer med at omstille sig til nye forhold,« siger Niels Sørensen, der er hovedkasserer i NNF.

Også hos Dana - de selvstændiges A-kasse - scorer man bemærkelsesværdigt højt blandt de langtidsledige. Her er en væsentlig del af forklaringen også, at A-kassen har en del etniske danskere som medlemmer, hvilket giver sproglige udfordringer. Derudover har Keith Fobian, der er direktør, også noteret sig, at samarbejdet med de lokale jobcentre i løbet af 2007 ikke har været optimalt.

»Men virksomhederne har også tit et problem med at ansætte selvstændige ud fra en frygt for, at de måske er for selvstændige. Det peger virksomhederne ihvertfald tit på som en barierre.«