Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Langt lavere vækst i USA

En af de ting, der gør, at økonomer bliver ved med at varsle en ny krise, er, at væksten i USA ikke er kommet op igen.

Ved årets begyndelse var udsigten til en pæn amerikansk vækst optimistisk. I første kvartal lød vurderingen på mellem 3,0 og 3,5 procent. I andet kvartal dæmpede regeringen forventningerne til en vækst på 2,4 procent, og i takt med sommerens ringe nøgletal taler førende økonomer nu om en vækst på sølle 1,0 procent.

Kongressens uafhængige budgetkontor vurderede i denne uge, at præsident Barack Obamas historisk store vækstpakke på 814 milliarder dollar har bidraget positivt med en vækst på 4,5 procent – med andre ord, hvis intet var gjort, ville USA have negativ vækst nu.

Problemet er, at det private forbrug ikke løfter sig, idet den private andel af USAs økonomi udgør 70 procent.

Store dele af vækstpakken står til at blive ophævet i løbet af i år, men med den lave vækst i baghovedet taler stadig flere for at udsætte den såkaldte exit fra den offentlige udpumpning af penge til tidligst med udgangen af 2012.

Klik dig videre og læs om USAs kulsorte boligmarked

 




Markedet lige nu