Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Længste flyrute krydser ti tidszoner fra Doha til Auckland

A Qatar Airways Airbus A350 XW
Arkivfoto. En Boeing 777 begiver sig ud på en over 16 timers nonstop rute med passagerer.

En Boeing 777 begiver sig ud på en over 16 timers nonstop rute med passagerer. Banebrydende, vurderer ekspert.

Det bliver en ualmindelig nat for flyindustrien, når en Boeing 777 fra Qatar Airways natten til søndag klokken 05.10 lokal tid i Qatar - 03.10 dansk tid - letter fra lufthavnen i Doha og flyver til Auckland i New Zealand.

Det store passagerfly begiver sig nemlig ud på en flyvetur, som ventes at vare 16 timer og 20 minutter. Dermed indtager den tronen som den længste rute i flybranchen lige nu.

Og det er en fantastisk udvikling, mener luftfartsekspert Ole Kirchert Christensen fra firmaet Travelbroker.

Artiklen forsætter under faktaboksen.

- Det er jo ikke så mange år siden, at man skulle stoppe syv til otte gange undervejs for at komme fra Europa til Asien. Det var en meget lang rejse, siger han.

Ifølge den britiske avis The Independent har Singapore Airlines tidligere været indehaveren af den længste rute fra Singapore til New York.

Den rute måtte flyselskabet dog lukke i 2013 som en konsekvens af de høje oliepriser, skriver avisen. Ruten genåbner i 2018.

I Sydbank er aktieanalysechef Jacob Pedersen, der har speciale i luftfartsindustrien, begejstret for udviklingen.

SAS SAS SAS leverer igen overskud

- Det, at man kan flyve den længste rute med passagerer nu, er et vidnesbyrd om, at man er kommet langt i luftfartsindustrien, siger han og peger på brændstofteknologien som en væsentlig årsag.

- Vi har været vant til, at langdistanceflyene har været meget store og skulle have mange passagerer om bord, før det gav mening at flyve.

- Og nu får vi altså introduceret nogle nye og mindre fly, som er brændstofbesparende og kan flyve lige så langt på grund af bedre teknologi.

Ifølge Ole Kirchert Christensen kan man se frem til mange flere langdistanceruter i fremtiden.

- Flyselskaberne har indset, at det ikke handler om at have mange passagerer om bord, men derimod flere afgange med lidt mindre langdistancefly, som kan tilbyde nonstop ruter.

Og flere flyselskaber har allerede planer om lange nonstop ruter fra næste år. Et af dem er det australske flyselskab Qantas, som åbner en direkte rute fra London til Perth i Australien. Turen tager 17 timer.

Indtil da kan de første passagerer på ruten ifølge The Independent se frem til at passere både Dubai og det nordlige Oman, før turen fører dem hen over den sydlige spids af Indien og strækker sig hen over det Indiske Ocean.

Passagererne passerer intet mindre end ti tidszoner under turen.

Billede

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen