Ligestillingsminister Manu Sareen sætter nu gang i et arbejde, der skal munde ud i flere kvinder i de danske bestyrelseslokaler. Det er endnu uvist, om der skal indføres kvindekvoter i bestyrelserne.
26. oktober 2011, 06:01
Det går for langsomt med ligestillingen i toppen af dansk erhvervsliv. Det fastslår ligestillingsminister Manu Sareen (R), der nu har bedt om at få undersøgt, hvorfor det går så trægt med at få flere kvindelige bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder.
I øjeblikket har virksomheder fra det toneangivende danske C20-indeks i gennemsnit blot 11 procent kvinder i bestyrelserne, mens tallet er endnu lavere i selskaber uden for C20-indekset. Manu Sareen understreger, at det er uacceptabelt med så få kvinder i toppen af erhvervslivet.
Se dansk erhvervslivs trofæ-kvinder
»Det går ikke hurtigt nok med at få flere kvinder i bestyrelserne. Nu skyder jeg processen i gang med at undersøge barriererne, og i næste måned begynder jeg at samle erfaringer ind fra andre lande i Europa,« siger han.
Manu Sareen vil endnu ikke lægge sig fast på, om der er behov for at indføre kvoter for andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer, men i regeringsgrundlaget hedder det, at regeringen vil »vurdere forslag om kvoter på baggrund af køn«.
Flere lande omkring os - herunder Norge, Frankrig, Spanien og Island - har allerede enten indført eller varslet, at 40 procent af bestyrelsesmedlemmerne i børsnoterede selskaber skal være kvinder.
Hvis Danmark indfører tilsvarende regler, vil det ifølge Berlingske Nyhedsmagasins beregninger betyde, at yderligere 300 bestyrelsespladser skal udfyldes af kvinder. Hvis kravet også kommer til at gælde privatejede virksomheder med over 500 ansatte, er der behov for næsten 800 nye kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Hermed kan mændene vinke farvel til omkring 200 mio. kr. i bestyrelseshonorarer.
De mest oplagte tabere er dog de virksomheder, der ikke har forberedt sig på de nye tider og nu skal kæmpe med andre danske virksomheder om de samme erfarne erhvervskvinder. Bestyrelserne søger i udpræget grad medlemmer med direktionserfaring fra store virksomheder, og der er eksempelvis kun 6,5 procent kvindelige administrerende direktører i toppen af erhvervslivet. I mange danske virksomheder er frygten nu, at kvindekvoter vil føre til yngre og mindre erfarne bestyrelser.
