Markant flere kvinder end mænd går på efterløn, viser nye tal. Borgerlig tænketank vil fjerne efterløn til fordel for 100.000 ekstra på arbejdsmarkedet.
30. juni 2008, 14:41 – opdateret 30. juni 2008, 15:59
Mens halvdelen af alle mænd vælger at gå på efterløn, så er det to ud af tre kvinder, der vælger at trække sig tidligt tilbage på efterløn.
Det oplyser Danmarks Statistik, og de nye tal får den borgerlige tænketank Cepos til at presse på for at få justeret og helt fjernet efterlønnen.
"En af de interessante pointer i de nye tal er, at efterlønnen er med til at sende kvinderne hjem til kødgryderne," siger cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.
Blandt både mænd og kvinder med grundskolen som længste uddannelse er det hele 75 procent af kvinderne mod 50 procent af mændene, der går på efterløn.
Men det er alt for mange i forhold til Danmarks mangel på arbejdskraft, mener Mads Lundby Hansen. Han så helst efterlønnen fjernet helt, og ifølge tænketanken vil det udløse 100.000 ekstra ansatte til arbejdsmarkedet samt 60 milliarder kroner mere i bruttonationalprodukt om året.
Vækst bremses
Ifølge Cepos kan der endda skaffes 200.000 ekstra personer til arbejdsmarkedet, hvis der både sættes et stop for efterlønnen samt lægges et år mere på pensionsalderen i 2013, så den bliver 66 fremfor 65 år.
"Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at den årlige vækst i dansk økonomi vil udgøre 1,3 procent frem mod 2015, mens de økonomiske vismænd forventer en vækst på 1,1 procent. Dette er omkring halvdelen af den vækst, vi har været vant til de seneste årtier. Hvis væksten skal øges til en normalvækst på omkring 2 procent årligt, kan det fx ske ved at øge beskæftigelsen med omkring 200.000 personer," skriver Cepos i et notat.
Justering af Nyrups model
Men mindre kan også gøre noget. Den socialdemokratiske statsminister Poul Nyrups indgreb over for efterlønnen i 1999 indførte en modregning i efterlønnen for de 60-61-årige.
Det medførte, at flere udskød efterlønnen, til de fyldte 62 år, og hvis indgrebet udvides til også at omfatte 62-63-årige, vil det få en tilsvarende effekt, mener Mads Lundby Hansen.
"Vi regner med, at de 62-63-årige vil reagere ligesom de 61-62-årige, og dermed vil en justering af indgrebet give 11.000 personer ekstra i beskæftigelse," siger Mads Lundby Hansen.
