Del : SMS
Berlingske Business

Kvindekvoter lider nyt nederlag i EU

Businesswoman
Trods et nyt kompromisforslag fra Luxembourgs EU-formandskab er der fortsat ikke tilstrækkelig opbakning til lovgivning om, at der skal være minimum 40 procent kvinder i de store selskabers bestyrelse i 2020.

Kvoter, der skal sikre flere kvinder i bestyrelser, er nok engang blevet blokeret i EU af et mindretal, der tæller Danmark. Den danske model uden kvoter virker og medfører flere kvinder i bestyrelserne, mener ligestillingsministeren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danmark har sammen med en række andre EU-lande nok engang forhindret EU-lovgivning om kvindekvoter i de store selskabers bestyrelser. Det skete på et ministermøde i Bruxelles mandag.

Trods et nyt kompromisforslag fra Luxembourgs EU-formandskab er der fortsat ikke tilstrækkelig opbakning til lovgivning om, at der skal være minimum 40 procent kvinder i de store selskabers bestyrelser i 2020.

Selv om Danmark ellers gerne vil være foregangsland, når det kommer til kvinders indflydelse, så er lovgivning på EU-niveau ikke den rigtige vej at gå, siger ligestillingsminister Ellen Trane Nørby (V).

»Det her handler om nærhedsprincippet. Vi er ikke imod ligestilling, tværtimod holder vi ligestillingsfanen højt. Vi synes, at EU skal spille en rolle i forhold til at bringe alle talenter i spil, men det her er den forkerte måde at gøre det på, fordi det er et forsøg på at gribe ind i virksomheders ret til at kunne sammensætte bestyrelsen,« siger ligestillingsministeren.

Coloplast

Og Danmark står ikke alene. Storbritannien, Holland og Sverige er blandt en række lande med samme holdning, og den tyske regering, som ellers selv har indført kvoter for kvinder i bestyrelser i Tyskland, mener fortsat heller ikke, at EU skal lovgive på dette område.

Andre store lande som Frankrig og Italien beklager til gengæld, at ellers progressive lande som Danmark er med til at blokere for kvindekvoterne.

Ifølge EU-Kommissionen sidder kvinder i dag kun på 21 procent af bestyrelsesposterne i store selskaber i Europa, men netop de lande, som har indført kvoter nationalt, leverer ifølge Kommissionen de største fremskridt, og derfor agter Kommissionen at kæmpe videre for kvindekvoterne. Det ærgrer Ellen Trane Nørby:

»Man kan håbe, at Kommissionen efter utallige rådsmøder og år vil genoverveje, om det er det rigtige at blive ved. Jeg synes, at Europa har nok af andre udfordringer,« siger den danske minister.

Fortsat optimisme

Det lægger EU-Kommissionen dog ikke op til. Ligestillingskommissær Věra Jourová mener, at opbakningen til forslaget langsomt bliver større og større, og EU-Kommissionen planlægger derfor at arbejde videre for at sikre et tilstrækkeligt stort flertal for direktivet, som har været på bordet i flere år.

»Jeg ser frem til at arbejde videre med det hollandske formandskab,« siger hun.

07BUStineantvorskov.jpg

Efter nytår overtager Holland EU-formandskabet, men Holland har hele vejen igennem været imod, at EU lovgiver på dette område. Der er derfor ikke lagt op til, at hollænderne vil kæmpe for kvindekvoterne.

»Vi havde foreslået et kompromis med større fleksibilitet, der samtidig tager højde for de medlemsstater, som har national lovgivning på området, men desværre kunne der ikke findes politisk enighed om denne tekst. Vi er optimistiske omkring, at Holland vil arbejde videre med det, men vi er også realistiske. Holland var ikke for den tekst, der blev præsenteret, eller nogen af de forrige forslag,« siger Luxembourgs ligestillingsminister, Lydia Mutsch, som styrede mødet på vegne af Luxembourgs EU-formandskab.

Love har den modsatte effekt

Storbritannien mener ligesom Danmark, at det skal være op til virksomhederne selv at bestemme, og at udviklingen faktisk går i den rigtige retning uden kvoter. Briterne advarer imod, at det ligefrem kan få en negativ effekt, hvis EU-Kommissionen fortsat vil presse på i de kommende år.

»Nogle gange kan lovgivning fra Bruxelles have den modsatte effekt af det ønskede,« sagde Baroness Lucy Neville Rolfe, da hun redegjorde for den britiske holdning på mødet.

Sverige overvejer selv at indføre kvindekvoter næste år, fordi det går for langsomt med fremskridtene på området, men har foreløbigt signaleret, at Sverige fortsat ikke ønsker EU-lovgivning på området.

Nina Smith er nyt bestyrelsesmedlem i Carlsberg. Interview om he

Den danske regering havde frygtet, at Tyskland ville vende rundt og stemme for forslaget, efter at den tyske regering tidligere i år indførte en kvote på 30 procent kvinder i de store tyske selskabers bestyrelser allerede næste år og et mål om 50 procent på lidt længere sigt.

Men internt i den tyske regering er der ikke enighed om, hvorvidt det også er en god ide at gøre kvoterne til EU-lovgivning, og derfor er den tyske position fortsat afventende.

bob 14022014

Tilbage i 2012 droppede den daværende danske regering alle overvejelser om kvoter og fik i stedet vedtaget en lov med opbakning fra erhvervslivet, der forpligter de 1.100 største virksomheder i Danmark til at sætte mål for sig selv og rapportere resultaterne. Og det er også ifølge den nuværende regering den rigtige vej at gå.

»Vi har ikke noget mål om en procentdel. Vi har et mål om, at alle talenter skal bringes i spil, og vi i det hele taget skal sikre mangfoldighed. Danske undersøgelser viser også, at en bredere sammensætning af bestyrelser har en sund økonomisk effekt,« siger Ellen Trane Nørby.

Danmark sakker agterud

Ifølge en opgørelse fra Erhvervsstyrelsen var antallet af kvinder i alle danske aktieselskaberes bestyrelser 19,35 procent ved årsskiftet og 20,82 procent i de børsnoterede selskaber. I de statslige selskaber var man oppe på 27,27 procent.

Der er dermed tale om fremskridt, men i et langsommere tempo end i de lande, som Danmark ofte sammenligner sig med.

Norge, der har sat et kvotekrav på 40 procent, var ved årsskiftet nået op på 35,5 procent, mens Frankrig, Finland og Sverige alle lå lige i underkanten af 30 procent, ifølge en opgørelse fra erhvervsnetværket Catalyst, der forsøger at fremme flere kvinder i bestyrelser. I Catalysts opgørelse var antallet af kvinder i store børsnoterede danske selskabers bestyrelser ved årsskiftet 21,9 procent.

Face of beautiful woman on the background of business people

Skulle der kunne skaffes opbakning til EU-direktivet i de kommende år, kan Danmark blive nødt til at ændre sin selskabs­lovgivning. Men det tyder det altså endnu ikke på.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere