30. oktober 2008, 07:00

Den danske krone blev styrket en lille smule i går. Men ikke ret meget, og fortsat er kronen forholdsvis svag, eftersom der lige nu skal et historisk stort rentespænd på hele 1,75 procentpoint til, for at holde kronen bare nogenlunde på plads over for euroen.

Af samme grund anser de fleste økonomer det for at være helt usandsynligt, at Danmarks Nationalbank følger Den Europæiske Centralbank (ECB), som på torsdag i næste uge ventes at sænke sin korte rente fra 3,75 til enten 3,5 eller 3,25 pct.

Holder Danmarks Nationalbank ved den lejlighed sin korte rente fast på de aktuelle 5,5 pct., kan afstanden mellem renten i Danmark og euro-området komme op på hele 2,25 pct.

Når Danmarks Nationalbank trods dette formentlig venter med at sænke renten, skyldes det også, at valutareserven er blevet drænet for meget store summer gennem den sidste måned. Det skønnes, at der er brugt 70, måske endda så meget som 80 mil­liarder kr. alene i oktober på at støtte den danske krone.

»Før en pæn bid af de penge er suget ind i valutakassen igen, sænker Danmarks Nationalbank næppe renten,« siger chefanalytiker i Ny­kredit, Jakob Legård Jakobsen.

Seniorøkonom Werming K. Pedersen fra Sydbank afviser også, at en rentesænkning fra Danmarks Nationalbank skulle være lige på trapperne, og samme opfattelse har valutastrateg i Danske Bank, John Hydeskov.

Når kronen i går blev styrket en smule og nu igen er oppe på den stærke side af centralkursen over for eu­roen, der hedder 746,038 kroner for 100 euro, skyldes det især, at de særlige skæringsrenter i euro-området i går faldt en lille smule.

Styrket krone
»De korte renter i euro-området er i perioder steget så meget, at de har ligget over de korte danske renter, selv om de i virkeligheden burde ligge under, eftersom renten hos ECB er meget lavere end herhjemme. Det er derfor, kronen er blevet svækket. Men i går faldt de europæiske renter, så de korte markedsrenter nogenlunde svarer til forskellen i renten hos centralbankerne, og derfor blev kronen styrket,« siger Werming K. Pedersen.

Det er mangel på likviditet og penge, der har drevet de korte renter i eurolandene op, men ECB har på det sidste åbnet for mere likviditet, ligesom der også generelt var en positiv stemning på aktiemarkedet, som fik alt på finansmarkedet til at falde lidt mere til ro.

Stor usikkerhed
At Danmarks Nationalbank skulle finde på at sænke renten før den 6. november anses for helt udelukket, vurderer John Hydeskov.

»Det er usandsynligt. Men der er stor usikkerhed, og meget kan endnu ændre sig inden rentemødet hos ECB på torsdag,« siger han.

Den særlige danske valutaaftale inden for »ERM2« slår fast, at kronen kun må svinge med 2,25 procent på hver side af en aftalt centralkurs over for euroen, som hedder 746,038 kroner for 100 euro. Det vil sige, at euroen hverken må blive dyrere end 762,824 kroner, eller billigere end 729,252.

Men så store udsving har Danmarks Nationalbank aldrig accepteret. De har slået til, enten med opkøb eller salg af kroner på valutamarkedet eller med ændringer af den danske rente, hvis kronen er blev stærkere end 742,30 og svagere end 746,80 over for euroen. Så i praksis holdes den danske krone i en yderst kort snor, hvilket burde tale for, at renteforskellen til udlandet også var lille.

Men ud over finanskrisen er tingene blevet mere unormale, og på det sidste er den danske inflation så også steget betydeligt mere end i euro-området, hvilket kan have bidraget til at sætte kronen under pres.