6. januar 2010, 05:00

Danskerne sender nu et utvetydigt signal til arbejdsmarkedets parter, før de i dag påbegynder overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked: Over halvdelen mener, at en sikring af virksomhedernes konkurrenceevne er et af de vigtigste emner, mens kun lidt under en tredjedel peger på højere løn som et centralt tema, viser en måling, som Gallup har foretaget for Berlingske Business.

Det glæder arbejdsgiverne i DI:

»Undersøgelsen viser, at der er en god forståelse i befolkningen for, at vi står i en svær og usædvanlig økonomisk situation. Vi oplever faldende beskæftigelse som følge af krisen og en presset konkurrenceevne. Det vil selvfølgelig påvirke overenskomstfornyelsen,« siger administrerende direktør Hans Skov Christensen, DI.

Hans modpart ved de kommende forhandlinger er formand for Dansk Metal og forhandlingskartellet CO-Industri, Thorkild E. Jensen, og han mener, at konkurrence­evnen kan sikres på andre måder end ved en lav lønudvikling.

»Konkurrencekraft er mange ting. Det er også et spørgsmål om at kunne tiltrække kvalificerede medarbejdere, og her skal industrien være opmærksom på, at de er i en konkurrencesituation, hvor de skal levere nogle løn- og arbejdsvilkår, som gør det attraktivt at være beskæftiget i deres virksomheder,« siger han.

Lav konfliktrisiko

Flere dele af fagbevægelsen har de senere uger stået stadig stærkere på, at en reallønsfremgang er et vigtigt krav. Senest gik LO-formand Harald Børsting kort før jul ud og påpegede, at fagbevægelsen var styrket i troen på reallønsfremgang, fordi nye positive væksttal for dansk økonomi viste en fremgang på 0,6 pct. i produktionen fra andet til tredje kvartal sidste år.

Men arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen lægger vægt på, at undersøgelsen viser, at de danske lønmodtagere ikke finder det emne særlig vigtigt.

»Det afspejler en stor grad af krisebevidsthed, og derfor er forventningerne afstemt til små lønstigninger, som kan forbedre virksomhedernes konkurrenceevne. De gør det for at undgå fyringer,« siger han.

Flere arbejdsmarkedsforskere har forud for dette års forhandlinger påpeget, at den økonomiske situation har medført, at konfliktrisikoen er den største siden »gærkonflikten« i 1998.

Men Flemming Ibsen påpeger nu, at denne måling viser, at konfliktrisikoen er betydeligt mindre end først antaget, fordi befolkningens forventninger er afstemt med krisen:

»Det letter forhandlingerne for både fagbevægelsen og arbejdsgiverne, og det gør et forlig lettere at opnå, fordi der er en krisebevidsthed, og forventningerne er afstemt med den økonomiske situation. Hvis danskerne havde en forventning om lønstigninger som ved de seneste forhandlinger i 2007, så havde det været dybt problematisk, for det ville ikke kunne realiseres,« siger han.

Men i fagbevægelsen påpeger man, at det stadig er for tidligt at glæde sig over en konfliktfri overenskomstforhandling.

»Det kommer helt an på, hvordan vi forvalter vores forhandlinger, og hvorvidt der kommer nogle ting frem, som provokerer folk på arbejdsmarkedet. Hvis arbejds­giverne f.eks. begynder at misbruge krisesituationen unødigt, så kan folkeopinionen svinge hurtigt,« siger CO-Industris formand, Thorkild E. Jensen.