Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Kontrasten mellem kombattanterne

Det kommende folketingsvalg vil igen blive en tvekamp mellem de to store partiers ledere.



Ser man på kampformen de to imellem,

taler meget til statsminister Anders Fogh Rasmussens fordel.



Han er fra sit sydfranske sommereksil vendt solbrændt tilbage

til det turbulente liv på Christiansborg med nogle traditionen tro klare meldinger.



Der skal være folkeafstemning

om den nye EU-forfatningstraktat i 2004, dansk deltatgelse i Irak-krigen var ok, unge kriminelle udlændinge skal ikke længere

behandles med fløjshandsker og de oprørske venstrefolks ti teser blev sendt til hjørnespark.



Det var nok

til i kortærmet skjorte og statsmandssmil på Marienborg at rydde sendeflader og spalter i de danske medier trods hård

royal konkurrence.



En succesfuld og enormt veltilrettelagt pressestrategi sikrede den ferieafslappede regeringschef et godt udgangspunkt

for efteråret.



Hans udfordrer, den socialdemokratiske partileder Mogens Lykketoft, tonede også frem på skærmen

for at kommentere statsministerens meldinger.







Forblommede vendinger



Muligvis under indtryk af sine spindoktorer havde

han helt forladt sin aggressive stil, også solbrændt og sommerklædt, men kunne kun bidrage til den politiske debat

med lidt yderst forblommede vendinger på udlændingepolitikken (ønskede lidt andre regler omkring familiesammenføringer,

men vistnok ikke andre ændringer i udlændingepolitikken), en opfordring til alle ansvarlige partier om at få fjernet

EU-forbeholdene blev ledsaget en spagfærdig betragtning om, at man ville stille en række spørgsmål om Irak

til regeringen.



Og i telefonspørgetiden i TV2''s morgenudsendelse kritiserede Lykketoft også regeringens indsats

mod ledigheden uden dog at komme med blot et konkret forslag til, hvad han ville gøre - udover at øge udgifterne til

uddannelse og offentligt byggeri.



Traditionel socialdemokratisk politik.



Det kan godt være, at den socialdemokratiske

top ikke ligefrem kan træde ind i serien om "forsvundne danskere". Flere af dem har dog optrådt i medierne denne

sommer.



Men det bliver stadig vanskeligere at fornemme partiets politiske profil.



Ganske vist er S-tallene i meningsmålingerne

steget en anelelse over sommeren, men bortset fra en enkelt undersøgelse er Venstre stadig Danmarks største parti og

intet har rykket ved det parlamentariske billede: Venstre, konservative og Dansk Folkeparti har stadig et solidt flertal blandt vælgerne.



Men

det socialdemokratiske bagland må undre sig over, at deres formand og udfordrer til posten som regeringschef har lagt en så

spagfærdig stil. Den er blottet for forventninger om en sejrrig fremtid.



Finder socialdemokraterne ikke en politisk profil,

der adskiller sig fra regeringens, vil de få en krank skæbne på valgdagen.



Og det kniber åbenlyst med

andet end at rette kritik og være utilfreds med alt fra Irak-krig til DR og EU-strategi. Samtidig kan Lykketoft trods sin nye

bedstefar-attityde ikke løbe fra, at danskerne griber til deres pung, når den tidligere finans- og skatteminister toner

frem på skærmen. Han er en politisk datamat og saglig økonomkisk kraft. Han forbindes med den danske verdensrekord

i skattetryk.







Ikke folkelig



Folkelig bliver Lykketoft næppe. Og han vil få vanskeligt ved at begejstre.



Havde

han en mere sangvinsk modstander end Fogh kunne den socialdemokratiske leders økonom-image måske nok give succes ved

en kommende valgdag.



Men statsministeren er ligeså velbevandret i de nationale pengeforhold og deres indbyrdes sammenhænge

som Lykketoft. Hans troværdighed er større på grund af S-lederens andel i løftebrudene under Nyrup - og

så er han også yngre og mindre slidt.



Før sommerferien lignede den socialdemokratiske top et sæt nederlagets

mænd. Lykketoft er slet ikke i nærheden af det hold, der satte Schlüters regering fra magten.



Dengang hed firkløveret

Poul Nyrup Rasmussen, Svend Auken, Ritt Bjerregaard og den nuværende S-formand selv. De udstrålede både vitalitet

og ideer. Ikke mindst i forhold til den på det tidspunkt 10-11år gamle regering.



Lykketoft har det problem, at få

tror, at et flertal af vælgerne vil foretrække ham som statsminister ved det kommende valg, når modkandidaten er

Fogh.



Noget overbevisende hold udgør hans nærmeste bestemt heller ikke. De har slet ikke en snært af det stjernestøv,

der trods alt stod om Auken-Nyrup-Ritt-Lykketoft.



Socialdemokraterne mangler ganske enkelt et fremadrettet svar på det

danske samfunds problemer (ganske som deres partifæller gør det i andre europæiske lande).



Uden et personhold,

uden en overbevisende og synlig politik og klart underlegen i forhold til sin modkandidat, Anders Fogh Rasmussen, er opgaven frem

til næste valg mere end vanskelig for oppositionen. Det kunne friste regeringen til et hurtigt valg, inden socialdemokraterne

får sig repositioneret.







Karsten Madsen er kandidat til Europaparlamentet for partiet Venstre.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen