Del : SMS
Berlingske Business

Konsulent frifundet to år efter politianmeldelse

08BUS20160205-141254-2-1326.jpg
Strid mellem to headhunter-firmaer på Christians Brygge - Amrop i nr. 24 og Boyden i nr. 28. Fredag den 5. februar 2016.

For to år siden meldte headhunter-firmaet Amrop en ung konsulent til politiet, som rejste sag mod hende. For nylig blev hun pure frifundet for alle anklager om bedrageri, tyveri, dokumentfalsk og trusler i Københavns Byret.

Artiklen fortsætter under annoncen

En ung konsulent blev under dramatiske omstændigheder bortvist fra sit job kort før jul 2013. Amrops ledende partner, Peter Christiansen, politianmeldte den dengang 33-årige konsulent for bedrageri, dokumentfalsk, tyveri af forretningshemmeligheder samt afpresning og trusler mod ham selv.

Forinden havde Peter Christiansen også beskyldt konsulenten for at stå bag hade- e-mail til organisationen, falsk anmeldelse og for at have smurt receptionen hos Amrop ind i afføring efter hendes fyring.

Vestas

Politiet tog Amrops anklager alvorligt og sigtede konsulenten for en række forhold. En sigtelse for tyveri af forrretningshemmeligheder hos Amrop blev dog efterfølgende opgivet.

Det skete ifølge konsulentens forsvarer, Ulrik Sjølin Pedersen, blandt andet efter, at politiet havde ransaget konsulentens lejlighed og computer uden at finde inkriminerende materiale.

I maj 2015 fandt politiet, at der var grundlag for at rejse tiltale mod den tidligere konsulent, der blev tiltalt i fire forhold: For at have forfalsket sit eksamensbevis fra Københavns Universitet, for falsk politi­anmeldelse af en person, som hun mistænkte for at stalke hende pr. e-mail, for bedrageri i forbindelse med et udlæg på 5.000 kroner samt for afpresning og tvang over for Peter Christiansen i forbindelse med en tvist om feriepenge, bonus og refusion af udlæg samt for at true Peter Christiansen med politianmeldelse for at overdebitere visse klienter.

Debat

Få dage før jul i 2015 – to år efter afskedigelsen fra Amrop – blev konsulenten pure frifundet i Københavns Byret for samtlige anklager.

En dramatisk historie

Baseret på en udskrift af dombogen fra Københavns Byret og andre retsdokumenter kan Berlingske oprulle den dramatiske historie om den dengang 30-årige, nyuddannede psykolog, der i marts 2011 fik job hos en af Danmarks største headhuntere, Amrop.

Hun begyndte på et tidspunkt at løse opgaver for Mærsk og kom her til at arbejde for Peter Christiansen, der er ledende partner og administrerende direktør hos Amrop. Men noget gik galt, da hun begyndte at modtage stalker-e-mail med seksuelt indhold fra en person, som ville i kontakt med hende, og konsulenten endte med at gå til politiet.

I retten forklarede hun, at hun mente, at det var Peter Christiansen, der stod bag. Der var opstået en strid mellem hende og Amrops ledende partner, fordi Mærsk foretrak at arbejde med konsulenten fremfor med ham. Ifølge konsulenten havde Peter Christiansen blandt andet kaldt hende »psykopat« over for en HR-chef i Mærsk.

Peter Christiansen afviste i retten at stå bag nogen stalker-e-mail og henviste i retten til, at en undersøgelse af konsulentens computer pegede på, at konsulenten selv havde oprettet e-mail-kontoen bag stalker-e-mailen. Han kaldte det for »opspind«, at Mærsk foretrak konsulenten fremfor ham.

En kvindelig tidligere assistent hos Amrop forklarede i byretten, at Peter Christiansen og en anden fremtrædende partner i Amrop bad hende om at lyve og bakke anklagerne mod den bortviste konsulent op. Blandt andet en beskyldning om, at konsulenten skulle have forfalsket sine eksamenspapirer.

Assistenten forklarede, at hun og resten af organisationen ikke forstod, hvorfor konsulenten blev fyret, da hun var meget vellidt og dygtig. Det endte med, at assistenten gik ind på selv at stoppe hos Amrop med en økonomisk kompensation mod, at hun ikke fortalte noget om hændelsesforløbet. Men den aftale fortrød hun siden, fortalte assistenten i byretten.

Kontakt til ny arbejdsgiver

Nogle måneder efter afskedigelsen blev den tidligere Amrop-konsulent ansat hos en stor konkurrent, men forlod et år senere jobbet i forbindelse med, at hun blev sigtet af politiet. Konsulenten fortalte i byretten, at Peter Christiansen havde ringet til hendes nye chef og flere af dennes kunder og miskrediteret hende.

Få dage før juleaften 2015 blev konsulenten pure frifundet. Byretten fandt det ikke bevist, at hun havde forfalsket sine karakterer. Endvidere mente retten, at Peter Christiansen selv havde godkendt et udlæg på 5.000 kroner. Anklagen om falsk politianmeldelse blev undervejs opgivet af politiet, og den tiltalte havde heller ikke truet Peter Christiansen i strafferetlig forstand. Der var blot tale om en arbejdsretlig tvist med Amrop, mente byretten.

Ifølge Amrop-konsulentens forsvarer, Ulrik Sjølin Pedersen, gennemførte Amrop sin egen undersøgelse af forløbet med ekstern bistand. Undersøgelsen blev delvist fremlagt i byretten, som altså ikke tillagde den vægt.

Peter Christiansen fra Amrop er fåmælt om sagen:

»Jeg har ingen kommentarer til politiets sag mod en tidligere medarbejder, der er endt med en frifindelse i byretten. Dog vil jeg gerne tilføje, at den slags sager er trælse for alle involverede parter, og at vi selvfølgelig også gerne havde været den foruden. Men da der er tale om en personalesag, kan jeg ikke kommentere den yderligere.«

Den frifundne tidligere Amrop-konsulent, hvis identitet er Berlingske bekendt, ønsker ikke at kommentere sagen. Hun har hyret advokat Finn Schwarz fra Horten i en ansættelsesretlig tvist med Amrop. Ulrik Sjølin Pedersen, som var forsvarer i straffesagen, varsler nu på hendes vegne et erstatningskrav mod anklagemyndigheden, oplyser han til Berlingske.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere