Antallet af konkurser er fortsat højere end på noget tidspunkt før 2010.
5. august 2010, 13:19
Juli måned bød på 513 konkurser mod 456 i samme måned året før. Antallet af konkurser er dermed fortsat højere end på noget tidspunkt før 2010.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
- Stigningen og det høje niveau i antallet af konkurser viser, hvor alvorlig en situation virksomhederne er i og har været i de seneste år, siger Mira Lie Nielsen, Økonom i Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.
Læs også:
Kendt annoncehaj-firma konkurs
Med 230 konkurser i hovedstaden, er det stadig de københavnske virksomheder, der er holder lavinen rullende, mens Region Midtjylland trækker i den positive retning med et fald i antallet af konkurser fra 135 i juni til 100 i juli.
- Vi sporer mere optimisme blandt virksomhederne og forventer blandt andet derfor faldende konkurstal i slutningen af året. Samtidig tyder en øget iværksætterlyst også på optimisme blandt de danske virksomheder. De virksomheder, som har klaret den indtil nu, har overlevet krisens værste skær, siger Mira Lie Nielsen.



























































