Del : SMS

Kongehuset som varemærke og nationalt symbol

Flagdag for Danmarks udsendte 2014.
ARKIVFOTO. Foto:

Synspunkt. Kongehuset er ikke bare et nationalt symbol. Det er også et varemærke, som der er al mulig grund til at beskytte og vogte nidkært over. Kronen har nemlig god brandmæssig værdi.

Artiklen fortsætter under annoncen

I december sidste afgjorde retten i Viborg, at ejeren af Grønhøj Kro i Karup ikke må bruge den såkaldte lukkede kongekrone i kroens markedsføring. Ejer Gregers Laigaard fik en bøde på 3.000 kr. og trussel om yderligere dagbøder, hvis brugen af den lukkede krone ikke blev stoppet. Sagen første til en del omtale i de nationale medier, både for og imod kommerciel brug af kongekronen.

Det er Rigsarkivet som på vegne af Kongehuset overvåger brugen af kongekronen, og det var Rigsarkivet, som tilbage i 2014 gav påbud til en række virksomheder, de fleste af dem tidligere kongeligt privilegerede kroer, om at fjerne alle lukkede kongekroner. Siden 1912 har det været forbudt at bruge betegnelsen »kongeligt privilegeret«, og siden 1930 har det i henhold til straffeloven været forbudt uberettiget at anvende, rigsvåbnet, det kongelige våben; og ja, så den omstridte lukkede kongekrone.

Rigsarkivet har i de seneste år taget sit ansvar meget alvorligt. En række organisationer og virksomheder har løbende fået påtaler af arkivet om ulovlig kronepraksis. Fokus har ofte været på de tidligere kongeligt privilegerede kroer, men mindre prominente etablissementer som f.eks. Hong Kong Grillen i Valby, har modtaget en henstilling fra Rigsarkivet.

BRITAIN-ROYALS/

Kongehuset selv spiller en ret central i rolle i at identificere potentielle lovbrydere. I starten af året kunne Radio 24/7 gennem aktindsigt redegøre for, hvordan Kabinetssekretariatet var meget aktivt i forhold til at observere ulovlig kronebrug, og viderebringe disse observationer til Rigsarkivet.

Af de mere kuriøse observationer fra Kabinetssekretariatet var en konditor i Frederiksberg Centret, der lå på grænsen af det tilladte. Konditoren havde muligvis ret til at anvende den såkaldte »kringle plus krone«, men ikke kronen alene (bagere i Europa har ifølge overleveringen vundet retten til denne kombination, fordi årvågne bagere i 1529 forhindrede osmanerne i at grave sig under murene ved Wiens belejring). Kabinetssekretariatets repræsentant var af gode grunde lidt usikker på reglerne her, og denne usikkerhed førte til en længere redegørelse omkring reglerne for bagværk og kager i relation til brugen af den lukkede kongekrone. I sidste ende valgte Frederiksberg Centrets bager at stoppe sin praksis.

Men hvorfor er det sådan? Hvorfor er kongehuset så opsat på at monopolisere retten til de kongelige symboler? En forklaring, som ofte nævnes fra Rigsarkivet (Kongehuset selv udtaler sig ikke som sådanne sager) er, at kronen er statens symbol. Et symbol på overhøjhed og suverænitet. Og så går det jo ikke, at den også pryder Hong Kong Grillens facade.

En anden forklaring er, at kronen er Kongehusets beskyttede varemærke, og på den måde er det visuelle udtryk for Kongehusets brand. Kongehuset har i sig selv stor markedsføringsværdi, og hoffet har en oplagt interesse i at forvalte denne værdi fornuftigt.

En lang række virksomheder har med titlen »Leverandør til Det Kongelige Danske Hof« fået ret til at anvende den lukkede krone. Som trofaste leverandører har disse firmaer fået tildelt retten til at skilte med deres historiske forbindelse til Kongehuset. Man skal søge om titlen, og det er Hofmarskallatet, der vurderer, om virksomhederne er værdige. Selve titlen tildeles efter gammel tradition på monarkens fødselsdag.

Kongehuset og dets symboler kan promovere Danmark udadtil, men de også bruges af virksomheder indadtil, som kan koble sig på deres positive associationer og historie. Det er derfor ikke overraskende, at der bliver vogtet nidkært over disse centrale symboler.

I forskningssammenhæng har den britiske marketingforsker John Balmer sammen med flere kolleger analyseret de engelske og svenske kongehuse. I artiklen »The Crown as a corporate brand: Insights from monarchies«, baseret på bl.a. interviews med centrale aktører ved hoffet, argumenterer Balmer og hans kolleger for, at kongehusets symbolske repertoire ofte bliver styret og kontrolleret som et virksomhedsbrand. Dette inkluderer bl.a. at imødegå trusler fra utidig brug af kongehusenes symboler.

At vedligeholde kongehusets brand er dog en delikat balancegang. På den ene side, skal kongehuset jo tilgodese den stadige interesse fra medier og offentligheden ved at signalere en vis åbenhed og modernitet. På den anden side er kongehusets legitimitet (og brand) netop funderet på en afstand til det almindelige. Anakronismen er i nogen udstrækning institutionens styrke. Kongehuset er i alle praktiske formål hævet over den almindelige dansker, og man må derfor ikke virke for moderne og åben. Brandets symboler skal derfor bruges med eftertanke og styres som et hvert andet varemærke.

Sagen om den ulovlige brug af de lukkede kongekroner afspejler denne balancegang. På den ene side skal kongehuset undgå at »gå i for små sko«, som det blev formuleret af Radio 24/7. På den anden risikerer man at udvande det stærke kongelige brand, hvis tilfældige restauranter og frisører bruger kongekronen efter forgodtbefindende.

På den måde kan Rigsarkivet have ret, når det henviser til kronen som et tegn på suverænitet. Men suveræniteten og selvbestemmelsen knytter sig også til det særlige kongelige varemærke. Et varemærke, som kongehuset forsøger at bevare og styrke, ved at balancere mellem lukkethed og åbenhed.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere