Investeringerne haltede med to milliarder kroner i 2009.
6. september 2010, 09:15
VK-regeringens plan om, at kommunerne skulle investere ekstra milliarder i byggeri og dermed redde tusindvis af håndværkerjob midt i krisen, har fået et skud for boven.
Tal fra VK-regeringens nye budgetoversigt viser, at de kommunale investeringer sidste år var hele 2 mia. kr. mindre end ventet. Det skriver dagbladet Børsen.
Både byggebranchen og økonomer frygter nu, at pengene er flyttet fra den ene til den anden cigarkasse, så de simpelthen er fyret af på ekstra forbrug i stedet for bygninger.
Læs også på evb.dk:
Jysk kommune dropper rådhus-byggeri til 400 millioner
Hver fjerde drop i byggebranchen væk
14.000 færre job i byggebranchen
Kommunerne brugte sidste år 5 mia. kr. mere end aftalt med regeringen.
- Vores budgetkørsler på kommunerne viser desværre, at kommunerne har valgt at flytte pengene mellem forskellige konti. Investeringerne i bygge- og anlæg faldt faktisk i 2009 i forhold til 2008, mens der er brugt mange flere penge på maskiner og IT, så byggeprojekterne slet ikke er realiseret. Samtidig er nogle af pengene gået til forbrug, siger Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri.
Han tilføjer, at skylden ligger udelukkende hos kommunerne, for de vækstpakker for byggeriet, der er kørt via staten, kører fint som planlagt. Det gælder blandt andet vejbyggeri og energirenoveringer. Også den omstridte renoveringspulje endte med at blive en succes, vurderer Dansk Byggeri.










































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten