Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Kommuner er forpligtet til at holde sygedagpenge nede

Kommunernes har en forpligtelse - især overfor skatteyderne - til at undersøge om virksomhederne er skyld i arbejdsulykker.

Og er de det, skal sygedagpengene betales tilbage. Ellers løber udgifterne til sygedagpenge løbsk.



Sådan

ser virkeligheden ud i Kommunernes Landsforening efter, at Dansk Industri har beskyldt kommunerne i at tænke kreativt og bruge

fikse metoder, når de såkaldte regres-krav, skal hentes i virksomhederne.



Jurist i DI Jon Krog mener ligefrem, at

kommunernes misbruger deres myndighedsrolle til at lokke oplysninger ud af både virksomhederne og lønmodtagerne for at

bevise, at virksomheden har været skyld i et sygefravær.



For så skal virksomheden nemlig selv betale sygedagpengene.



-

Dansk Industri giver et lidt fortegnet billede af den virkelighed, jeg hører fra mit bagland. For langt de fleste sager foregår

i et fredsommeligt og fornuftigt samarbejde mellem kommunen og virksomheden, siger konsulent i KL Claus Møgeltoft og fortsætter:



-

Hvis der er kommuner, der benytter sig af fordækte metoder, så tager vi afstand fra det. For vi skal som myndighed spille

med åbne kort.



Professor og dr. jur. i socialret Kirsten Kestcher fra Københavns Universitet har netop pointeret,

at der ikke må kunne sås tvivl om på, hvilket grundlag kommunen henvender sig til både virksomheder og de ansatte.





Kommunerne skal altid begrunde deres henvendelse.

Vi kan blive bedre

DI mener, at en såkaldt dp209 - en blanket,

der sendes til den sygemeldte - er en lusket metode, fordi lønmodtageren tror, at det hænger sammen med retten til sygedagpenge.



-

Der er ikke noget fordækt i en dp209, for kommunen er i sin gode ret - og er faktisk forpligtet til - at stille spørgsmål

om, hvorfor vedkommende er sygemeldt. - Netop for at kunne fastslå om virksomheden har et ansvar eller ej. Derfor synes vi i

KL, at DI skyder over målet, siger Claus Møgeltoft



Han mener, at DI hellere skulle bruge energien på at få medlemsvirksomhederne

til at lave et bedre arbejdsmiljø, så færre medarbejdere bliver syge.



Claus Møgeltoft fastslår,

at de små kommuner ikke har ressourcer til at få inddrevet regres.



Efter hans vurdering kunne kommunerne blive endnu

bedre - ikke ved at bruge hårde metoder - men bare ved at følge loven.



- Inddrivelsen af regres ser jeg som en begræsning

af udgifterne - og ikke som en indtægt for kommunerne, påpeger han.

Bevidste gråzoner

KL har med succes

lavet en regres-hjemmeside, hvor kommunerne kan vejlede hinanden.



Så de små kommuner søger hjælp hos

de erfarne kommuner.



Og på torsdag holdes en regres-konference i Århus.



Kommunernes har gennem de sidste år

øget deres regres-indtægter med 20 procent om året.



Og i 2001 var indtægterne på 126 mio. kr.





I Århus er man allerbedst til at få hentet sygedagpenge hjem fra forsikringsselskaberne og virksomhederne. Her hentes

der cirka otte mio. kr. hjem om året.



Peter Klingsten, jurist i Århus Kommunes regres-afdeling, vejleder altid virksomhederne

til at overlade arbejdet til forsikringsselskaberne.



Virksomhederne har jo betalt forsikringsselskaberne for at klare regres-sagerne.



-

Der hvor sagerne kører op i en spids, er der, hvor virksomhederne ikke overlader sagsbehandlingen til forsikringsselskabet,

der er professionelle til at behandle forsikringsskader, siger han.

Spilder tiden

Peter Klingsten har også eksempler

på, at DI går ind i sagerne uden, at forsikringsselskaberne har været indover.



Når sagen så ruller

og forsikringsselskabet bliver underrettet siger de:



Der er ingen sag her, vi betaler. Og så har alle spildt deres tid.



Peter

Klingsten mener heller ikke, at kommunerne bruger fikse metoder for at lokke oplysninger ud af virksomhederne og de ansatte - i forsøget

på at bevise, at virksomheden selv er ansvarlig for arbejdsulykken.



- Kommunerne forsøger at køre efter reglerne.

Det handler ikke om at drive profit hjem, som de ikke er berettiget til. Men der er da nogle gråzoner, hvor kommunen kæmper

for sin ret.



- Og indtil en eventuelt retsag viser det modsatte, så skal vi jo forfølge vores krav, siger Peter

Klingsten.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen