Del : SMS

Kommission: Færre skal betale topskat

peter birch
Peter Birch Sørensen, formand for produktivitetskommissionen på pressemødet mandag 9. september 2013. Foto:

Antallet af topskatte-betalere skal sænkes i så stor en udstrækning, som det er politisk muligt, konkluderer Produktivitetskommissionen, som samtidig foreslår, at hæve ejendomsbeskatningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Produktiviteten skal op, og et af midlerne er en justering af skattelovgivningen. Det konkluderer Produktivitetskommissionen anført af formand Peter Birch Sørensen i den sidste af i alt syv baggrundsrapporter.

Blandt andet skal der værre færre, der betaler topskat, mener kommissionen, der opfordrer til reformer i den udstrækning, der er politisk mulig.

»For at styrke produktivitetsvæksten anbefaler Produktivitetskommissionen, at man fortsætter de senere års bestræbelser på at nedbringe marginalskatterne og antallet af topskatteydere, hvis det nødvendige finanspolitiske råderum kan tilvejebringes. Behovet for personskattelettelser må dog løbende afvejes over for det behov for lettelser i selskabsbeskatningen, som den internationale skattekonkurrence måtte medføre,« skriver kommissionen i baggrundsrapporten, som er blevet offentliggjort samtidig med den endelige slutrapport for hele kommissionens arbejde.

Antallet af topskattebetalere kan reduceres ved at hæve grænsen for, hvornår man skal betale marginalskatten.

Kommissionen kan se en fordel ved at hæve topskattegrænsen - noget, der allerede er sket i forbindelse med de seneste skattereformer. Set fra en produktivitetsmæssig vinkel, vil det dog være mere effektivt at sænke topskattesatsen, fastslår kommissionen, men understreger, at det vil have fordelingspolitiske konsekvenser..

»Selv efter de vedtagne forhøjelser vil topskattegrænsen i Danmark dog stadig ligge forholdsvis lavt på indkomstskalaen set i international sammenhæng. Der vil således fortsat være et relativt stort antal skatteydere, der rammes af den højeste marginalskat. I forbindelse med fremtidige justeringer eller reformer af skattesystemet kunne dette tale for en fortsættelse af bestræbelserne for at hæve topskattegrænsen. Som nævnt ovenfor må det dog antages at være endnu mere produktivitets- og effektivitetsfremmende at sænke topskattesatsen. Til gengæld kan det være mindre attraktivt fra en fordelingspolitisk synsvinkel,« skriver Peter Birch Sørensen og hans kolleger.

Med uønskede fordelingsvirkninger mener Produktivitetskommissionen, at det især vil være dem som tjener mest, der får en fordel ud af en sænkning af topskattesatsen eller af loftet for, hvornår den skal betales.

For at mildne denne effekt, foreslår kommissionen, at man eventuelt kan hæve ejendomsbeskatningen.

»En sænkning af topskatten kan medføre uønskede fordelingsvirkninger. Sådanne virkninger kan eventuelt imødegås via en skærpelse af ejendomsbeskatningen, fx ved at ophæve nominalprincippet for ejendomsværdiskatten,« skriver kommissionen og gentager dermed et forslag, som tidligere er fremsat af blandt andet de økonomiske vismænd. 

»Fastfrysningen af ejendomsværdiskatten især har omfordelt indkomst til fordel for skatteydere i den øverste tiendel af indkomstfordelingen. Fra et produktivitetssynspunkt er ejendomsværdiskatten endvidere en mere hensigtsmæssig beskatningsform end indkomstskatten,« skriver Peter Birch Sørensen og hans kolleger.

Skatteanalysen er den sidste baggrundsrapport a fi alt syv, som løbende er blevet offentliggjort i løbet af de sidste halvandet års kommissionsarbejde. Den følger rapporter om blandt andet infrastruktur, konkurrence, den offentlige sektor, uddannelse og offentligt-private samarbejder.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere