15. juni 2009, 05:15 – opdateret 18. maj 2012, 06:17

For at hjælpe virksomhederne med at fylde de tomme ordrebøger op, lancerede regeringen i begyndelsen af året en eksportpakke på 20 milliarder kroner, som skal hjælpe med til at finansiere danske eksportørers udenlandske projekter uden for EU og OECD-landene med en kredittid på mere end to år.

Ideen er, at køber og eksportør bliver enige om et projekt, som de så går til banken med, hvorefter banken tager kontakt til Eksport Kreditfonden, der administrerer de 20 milliarder kroner, og som står for at udbetale pengene til eksportøren. Eksportøren låner herefter pengene ud til køberen.

I midten af marts åbenede Eksport Kreditfonden for ansøgninger, men her tre måneder efter er der endnu ikke kommet skred i projekterne. I alt har Eksport Kreditfonden modtaget 14 ansøgninger, der har et samlet beløb på syv milliarder kroner. Og selv om dette antal ansøgere tilsyneladende er tilfredsstillende, eftersom projekterne kan have en størrelsesorden i milliardklassen, er der lang vej, før effekten af eksportpakken for alvor slår igennem.

»Vi ved, at denne type eksportforretninger er forbundet med store investeringsbeslutninger for køber, især fordi konjunkturerne er så ustabile, og derfor er det usikkert at investere i noget. Og det er ikke nok, at det er muligt at låne penge, hvis køber i udlandet ikke har råd til at optage og betale lånet. Alt dette betyder, at købers beslutning tager længere tid, og vi kan først mærke effekten, når køber har sagt ja,« siger direktør i Eksport Kreditfonden, Anette Eberhard.

FLSmidth er involveret
Hjælpepakken giver den danske eksportør den mulighed at give køber en god finansieringsordning, så køber ender med at sige ja til projektet. Alternativet kan være, at køber ikke siger ja til projektet, og eksportøren mister så ordren.

Hos Dansk Industri, der har flere medlemmer, som har ansøgt om kredit – men som ikke ønsker at stå frem, fordi projektet endnu ikke er vedtaget, oplever man, at ordningen løber planmæssigt. Alligevel skal der snart ske noget.

»Det er ikke Eksport Kreditfondens skyld, at der ikke er udbetalt penge fra denne her ordning endnu. Det skyldes, at pengene skal bindes op på et specifikt projekt, før pengene kan udbetales. Der er nu en periode fra, at virksomheden præsenterer kunden for et projekt, til kunden siger ja. Det er helt normalt, og vores virksomheder indtil videre er tilfredse, men hvis der ikke er sket noget om én måned, begynder det at blive kritisk,« siger Marie Gad, konsulent i Dansk Industri.

Projekterne skal have en bestemt størrelsesorden som for eksempel vindmølleparker, indfrastruktur og biogasanlæg for at få kredit.

Det er dog stadigt uvist, hvilke danske virksomheder, der indtil videre har gjort brug af denne eksportlåneordning, simpelthen fordi Eksport Kreditfonden af lovmæssige årsager ikke må løfte sløret for hvilke projekter, der er tale om.

Berlingske Business har foretaget en rundringning til nogle af de virksomheder, der kan være mulige ansøgere, herunder Vestas, Dong Energy og Danfoss.

Men ingen af disse selskaber har tilsyneladende søgt eksportpakken. Derimod oplyser FLSmidth over for Berlingske Business, at flere af selskabets kunder har søgt om kredit, men på grund af igangværende forhandlinger med køber kan FLSmidth ikke oplyse hvilke projekter, der er tale om.

Eksport Kreditpakken forventer, at de første projekter kan komme i gang inden udgangen af året. Man regner dog ikke med, at samtlige af de hidtil 14 ansøgninger bliver godkendt.

Eksportpakken løber frem til slutningen af 2011, og om pakken skal tilføres flere penge er endnu uvist.