Del : SMS
Berlingske Business

Københavnske toppolitikere slås om erhvervslivet

23BUSmorten-kabell.jpg
Pia Allerslev (V) har muligheden for at vriste Erhvervsservice ud af favnen på Morten Kabell (EL), hvis hun vælger alt andet end beskæftigelses- og integrationsborgmesterposten. Og der kan gå op til to uger før københavnerne kender udfaldet af deres valg. Foto: Katrine Emilie Andersen

Puslespillet om de københavnske borgmesterposter er stadig ikke lagt, og Erhvervsservice står centralt i striden.

Artiklen fortsætter under annoncen

De københavnske virksomheders dør ind til kommunen, Erhvervsservice, spiller en afgørende rolle i den borgmesterkabale, der lige nu udspiller sig på Københavns Rådhus. De næste fire år kan myndigheden således lande under en borgmester fra enten Venstre, de Radikale eller Enhedslisten. Erhvervsservice hører traditionelt under den vigtige teknik- og miljøborgmestertitel, som der var kamp til stregen om ved tirsdagens kommunalvalg. Vinderen af den erhvervspolitiske nøglepost blev Morten Kabell (EL), men hans pastorat kan altså meget vel gå hen og blive amputeret i det puslespil, der i øjeblikket foregår med at fordele de resterende fem borgmesterposter.

21BUSkommunalvalg2013.jpg

Ud over at være bindeled mellem virksomheder og kommunen spiller Erhvervsservice også en stor rolle i at lægge de strategier, der skal sikre vækst og arbejdspladser til København. Et område, hvor overborgmester Frank Jensen (S) har sat alle sejl ind på at styre København væk fra sin skuffende erhvervsklimatiske placering.

Kamp om at vejlede virksomhederne

Venstres nuværende kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev har gjort meget ud af på erhvervslivets vegne at advare mod, at Enhedslisten kom i spidsen for teknik og miljø i København. Hun kunne også være lykkedes med at holde de to adskilt, hvis blå blok ligesom ved sidste valg kunne have konstitueret sig med de Radikale.

Sådan gik det som bekendt ikke, men nu har hun chancen for at rykke rundt på de erhvervspolitiske brikker i kommunen.

Det er nemlig selvsamme Pia Allerslev, der i øjeblikket har trykket pause i borgmesterkabalen og udbedt sig betænkningstid til at finde ud af, hvilken post hun som tredjevælger kunne tænke sig. Her har hun muligheden for at vriste Erhvervsservice ud af favnen på Enhedslisten, hvis hun vælger alt andet end beskæftigelses- og integrationsborgmesterposten. Så kan de Radikales Anna Mee Allerslev beholde den post og samtidig få Erhvervsservice med i købet. Men det centrale spørgsmål er nu, om Pia Allerslev vil kunne få en lignende aftale med rød blok, hvis hun selv vælger at blive beskæftigelses- og integrationsborgmester. Et forhold, der ifølge Berlingskes oplysninger er afgørende for Pia Allerslevs valg og dermed for kabalens videre forløb.

Det er ikke udelukket, at det kan lade sig gøre, men der er ikke deciderede forhandlinger på tegnebrættet i øjeblikket, og Pia Allerslev har indtil 5. december til at beslutte sig. Dermed kan der i princippet gå næsten to uger, før københavnerne kan stifte bekendtskab med det endelige udfald af deres valg.

EL vil også skabe arbejdspladser

Tre partier – de Radikale, Venstre og Enhedslisten – havde forhåbninger om at overtage posten som teknik- og miljøborgmester, der anses som den næstmest indflydelsesrige på Rådhuset efter overborgmesterposten. Både op til og efter valget har der generelt været stor fokus på erhvervslivets vilkår. Ikke mindst efter den skuffende 86. plads på DIs liste over kommunalt erhvervsklima, som København indtager i år.

Og som Berlingske Business forleden kunne beskrive, stiller dele af det københavnske erhvervsliv sig skeptiske over for, hvad Enhedslisten med kontante valgkampsudmeldinger som »Bilerne bagerst« vil gøre for at imødekomme virksomhederne.

21BUSMorten-kabell.jpg

Morten Kabell forsikrede i den forbindelse om, at erhvervslivets skepsis er ubegrundet.

»Det er vigtigt, at vi også arbejder som kommune for at skabe flere arbejdspladser og dermed også give nogle ordentlige vilkår for iværksættere og små og mellemstore virksomheder i København,« siger han og henviser til, at Enhedslisten blandt andet var med til at fjerne udeserveringsgebyret, fordi man »gerne ville være med til at se, om det ville få en indvirkning på omsætningen og antallet af arbejdspladser i erhvervet«.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere