Del : SMS
Berlingske Business

København skal være »Great« – med eller uden Skåne

23BUSPeberholmen-OEresundsb.jpg
Svenskerne er foreløbig tøvende over for de stort anlagte planer om et »Greater Copenhagen«. Foto:Jens Nørgaard Larsen

Hele Øresundsregionen skal promoveres som Greater Copenhagen. Svenskerne hader navnet og vil ikke være med, men det får ikke Københavns overborgmester, Frank Jensen, til at træde på bremsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Øresundstoget er kørt, og svenskerne står tilbage på perronen. Det er i øjeblikket status på projektet Greater Copenhagen, der er sat i verden for at brande Københavnsområdet, Sjælland og Skåne som én samlet Øresundsregion.

Da Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), præsenterede initiativet om, at hele Øresundsregionen nu skal bruge Københavns gode ry til at gøre sig selv attraktiv over for udenlandske investorer og arbejdskraft, vakte det begejstring herhjemme. Samtlige 46 kommuner på Sjælland og Øerne samt Region Hovedstaden og Region Sjælland har allerede tilsluttet sig Greater Copenhagen.

På den anden side af sundet går det mere trægt med opbakningen til initiativet. Endnu har ingen af Skånes 33 kommuner officielt meldt sig under de københavnske faner. Flere svenske borgmestre har udtalt, at de ikke bryder sig om blot at blive markedsført som en del af København.

23BUSSøren.jpg

På Sjælland og i København har man dog ikke tænkt sig at vente på, at de svenske borgmestre beslutter sig.

»Vi arbejder allerede på Greater Copenhagen i samme tempo, som hvis svenskerne havde været med. Vi er i fuld gang på den danske side,« siger Frank Jensen, som også sidder i Greater Copenhagens bestyrelse.

Erhvervslivet jubler

I disse år er der økonomisk vækst i Københavns­området, men væksten er mindre end i nærliggende storbyer som Stockholm og Hamburg. I det sjællandske erhvervsliv håber man, at Greater Copen­hagen kan være med til at skyde yderligere fart i vækstmotoren, så København kan tage kampen mod sine nordeuropæiske rivaler.

Formanden for Dansk Industri Hovedstaden, Anders Hedegaard, tror især, at Københavns gode navn ude i verden kan være med til at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til hele regionen.

»Vi ser starten på et opsving, og der opstår nye jobs. Man skal ikke være professor i national­økonomi for at se, at vi rammer loftet for, hvor mange medarbejdere, der er til rådighed her i området. Greater Copenhagen-brandet kan gøre det mere attraktivt at søge til regionen,« siger Anders Hedegaard, der også er direktør i GN Resound.

Medicin

Han vil i bund og grund gerne have Skåne med ind i samarbejdet hurtigst muligt, men er de ikke interesserede, er han klar til at fortsætte markedsførigen uden svensk opbakning.

»Først og fremmest er det rigtigt vigtigt, at vi holder tempoet. Vi skal selvfølgelig arbejde på at få svenskerne med på vognen, men vi skal ikke bremse op og vente på dem,« siger Anders Hedegaard.

Svenskerne kan nå det endnu

Den største årsag til, at de skånske kommuner ikke er trådt ind i Greater Copenhagen, skal formentlig findes i initiativets navn.

»Jeg føler ikke, at vi er parate til at droppe Malmø, når vi skal promovere os selv. Det vil skabe problemer på svensk side,« sagde Malmøs borgmester, Katrin Stjernfeldt Jammeh, til The Guardian, da den britiske avis skrev om Frank Jensens planer. I samme artikel foreslog direktøren for Invest in Skåne, at området kan markedsføre sig som Scandinavia Bay Area.

Det kan svenskerne dog godt glemme, siger Frank Jensen.

»Vi kommer til at bruge Greater Copenhagen, fordi København er kendt ude i verden. Det bliver ikke ændret.«

anders h

Alligevel er overborgmesteren over­bevist om, at Skåne ender med at blive en del af hans Greater Copenhagen. Frank Jensen forventer, at de skånske kommuner vil træde ind i samarbejdet inden årets udgang.

Interessen findes i hvert fald nogle steder i Skåne. I en artikel i mandagens udgave af den svenske avis Dagens Samhälle skrev formanden og næstformanden for Region Skåne en fælles kronik, hvori de argumenterede for, at projektet kan få stor økonomisk betydning for Skåne, og at man ikke må lade navnet komme i vejen for den potentielle indtjening.

Svenskerne skal være velkomne

Skulle svenskerne ønske at deltage, står Frank Jensen klar med åbne arme.

»Størrelsen tæller. Med Skåne er vi en region med 3,8 millioner indbyggere. og indbyggertallet er en vigtig faktor, når man skal gøre sig bemærket internationalt,« siger Frank Jensen.

Foruden markedsføring dækker Greater Copenhagen over en række tiltag, som skal udligne nogle af de mange administrative forskelle, der er mellem Øresundsregionens kommuner.

Eksempelvis har man oprettet International House, som fungerer som en samlet borgerservice for nye borgere i regionen og dannet en fælles investorportal, hvor udenlandske investorer kan finde attraktive byggegrunde i både Region Hovedstaden og Region Sjælland.

af

Hos den svenske pendant til Dansk Industri, Svenskt Näringsliv, er man ærgerlig over, at de skånske kommuner endnu ikke har tilsluttet sig det dansk-svenske samarbejde og blevet en del af de tiltag.

»Greater Copenhagen er en mægtig god idé. Integrationen mellem Skåne og København har stort potentiale, men går for langsomt,« siger Rolf Elmér, der er regionschef for Svenskt Näringsliv i Malmø.

»Vi skal dog nok lige bruge lidt tid til at vænne os til navnet,« indrømmer han.

rivaler

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere