Mange af de job, som blev skabt i de gode år, forsvinder nu lige så hurtigt som de kom. Nedturen på arbejdsmarkedet startede i Jylland, men nu er hele landet og især København også ved at blive forpestet med stærkt stigende ledighed.
1. februar 2010, 05:01
Det startede i Jylland. Men nu spreder det sig med stor hast til hele landet, og især til Sjælland.
Arbejdsløsheden er steget med 75.600 fuldtidspersoner, siden den nåede ned på et historisk lavpunkt i sommeren 2008. Dengang var kun 45.800 personer herhjemme registreret som ledige. Nu er tallet efter den seneste lille stigning i december sidste år oppe på 121.400.
Men i modsætning til før er det nu især på Sjælland, at mange mister jobbet.
Det viser en analyse, som er udarbejdet af økonom Frederik I. Pedersen fra AE-rådet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
Hele 11 af de 20 kommuner, som har oplevet den største stigning i ledigheden over det sidste halvandet år, er nu sjællandske, fremgår det.
»Der er en klar tendens til, at arbejdsløsheden nu stiger i Københavnsområdet. I starten af krisen var det ellers i Jylland, at der især blev ramt af stigende ledighed. Så den dårlige udvikling har spredt sig til hele landet. Igen går fri længere,« siger Frederik I. Pedersen.
Mindst hærger ledigheden dog fortsat i Nordsjælland. Både Allerød, Egedal, Lyngby-Taarbæk og Hørsholm er således nede på at have under 2,5 pct. ledige i procent af arbejdsstyrken. Det er en så lav ledighed, at det normalt kaldes for »fuld beskæftigelse,« eftersom der altid er lidt arbejdsløshed i forbindelse med jobskifte, sæsonudsving, hjemsender i de store byggefag når vejret er dårligt og lignende.
Der er også en del, der er på deltid og får lønnen suppleret op med dagpenge, som tæller med i statistikken.
København i bunden
I den modsatte ende, med højest ledighed, findes København, som ligger på en kedelig femteplads over de steder i landet, hvor flest står uden job. Her venter 5,7 pct. af arbejdsstyrken på et nyt arbejde. Det er markant flere end for bare få år siden. Dermed er hele 73 pct. af det fald i ledigheden, der var i de gode år, nu forduftet igen.
Der er i det hele taget en klar tendens til, at jobbene lige nu forsvinder hurtigere, end de kom, viser analysen. Det var da også inden for uhyre sårbare områder, der er følsomme over for, om danskerne fortsætter med at bruge mange penge, at de fleste nye job opstod i de gode tider.
Det var tøjbutikker, restauranter, bilforhandlere, ejendomsmæglere og byggefag, der skabte mange nye arbejdspladser, da dansk økonomi var oppe på fulde omdrejninger. Omvendt tabte Danmark arbejdspladser, under store dele af højkonjunkturen, inden for fødevareindustri, telemateriel, plastindustri og andre sektorer, der har en høj eksport.
Konjunkturfølsomhed
Jobfesten var særlig stor inden for butiksfag og i byggebranchen, som er nogle af de allermest konjunkturfølsomme sektorer og hvis livsnerve afhænger af, om folk bliver ved med at bruge mange penge. Men det private forbrug er raslet ned med over fem pct. alene det sidste år, hvilket har ramt disse brancher særdeles hårdt.
Men der er også en tendens til, at de første job i en krise forsvinder de steder, hvor det er nemmest at fyre folk, altså blandt timelønnede og ufaglærte. Så det har desværre ikke været permanente og blivende, eller højteknologiske og videnstunge, job, der blev skabt i de gode år. Det var især skrøbelige servicejob, der kun kræver en kort uddannelse, som kom hurtigt og som nu forvinder lige så hurtigt igen.
