Del : SMS

Køb af luksus handler om kapløb med naboen

vuitton
For et luksusbrand som Louis Vuitton er det vigtigt, at markedet ikke bliver oversvømmet med deres produkter, da de så mister deres eksklusivitet. Derfor sætter man af og til begrænsninger på, hvor mange produkter hver enkelt kunde kan købe ad gangen. Foto:

Det er ikke rationelt at købe luksus, men det er et kapløb om anerkendelse og status.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alting vil være lettere, hvis beslutninger blev truffet rationelt ud fra et omhyggeligt indsamlet datagrundlag. Det gælder uanset, om det er en privatøkonomisk beslutning, eller om det er en langt mere vidtrækkende beslutning i en virksomhed.

At indkøbe en Louis Vuitton- eller Prada-taske koster flere tusinder kroner. Umiddelbart kan det fremstå som tåbeligt at bruge så mange penge på noget, som en plasticpose fra Netto kan varetage lige så godt. Derfor er der mange, som vælger den kriminelle vej; at købe kopier, som på afstand ligner den originale designertaske.

Fornuftige Finn vil fravælge den dyre taske, mens Ivrige Ivan vil vælge at bruge penge på en dyr taske, som ikke umiddelbart har andre funktioner end, at den sender det rigtige signal til omverdenen om, at han har styr på situationen og råd til at bruge penge på de »rigtige« ting.

For et par uger siden besøgte jeg Paris og Chanels prestigebutik. Den var fyldt med vrede kinesere. De havde kun adgang til at købe en enkelt ting for hvert kinesisk pas. På den måde var Chanel i stand til at fastholde eksklusiviteten på deres varer samtidig med, at de fik dem presset til at købe en meget dyr ting i stedet for flere forskellige små ting.

Ikke langt derfra lå Louis Vuittons butik. Der var en 30 meter lang kø udenfor. Dermed fik Louis Vuitton sendt et signal til omverdenen om, at her er der succes.

Det kan også være fordi, efterspørgslen er så stor, at der ikke er nok ekspedienter til at sælge de eftertragtede varer til kunderne.

»Men så en dag solgte en af mine naboer sit hus til en udlandsdansker, som brugte mere end et år og adskillige millioner kroner på at bygge et nyt hus med vinkælder, spabad i haven, en enorm terrasse med en endnu bedre udsigt over søen end den, jeg havde fra mit køkken. Jeg havde intet mistet, men følte alligevel, at min lykke var dalet, fordi en person i kvarteret nu boede langt bedre end mig,« skriver Karsten Engmann Jensen, finanspolitisk medarbejder på DR TV-avisen i bogen »Et liv med overskud«.

Det er netop sammenligningen med andre, som er den helt afgørende faktor for at opgøre, om man er tilfreds med sin egen situation eller ej. Hvis Karsten Engmann Jensen skal holde trit med naboen, vil han være tvunget til at købe flere biler eller luksusgenstande. Eller flytte til en ny adresse, hvor udsigten til naboens rigdom er væk.

Når naboen får en større bil, vil det for nogen betyde et pres for at købe en ny, der er endnu større, og fyrværkerisælgerne omkring dagene før nytårsaften kan berette om, at det er når nabo(mændene) køber ind til årets sidste aften, at de gejler hinanden op til at købe endnu større og endnu dyrere raketter.

En undersøgelse foretaget af Ian Phau og Min Teah fra Curtin University of Technology i Australien viser, at der er to grunde til, at man køber luksusbrands. Først og fremmest er det et udtryk for selvrealisering, dernæst et ønske om at vise, hvilken gruppe man gerne vil være en del af. Ikke mindst de kinesiske forbrugere ønsker at vise, at de er rige. Og hvis man er rig, kan man købe de ting, som de rige omgiver sig med: Luksus. Dem, der ikke har råd til at købe de dyre brands, vælger i stedet for at købe en billig kopi af en ringere kvalitet.

En af de vigtigste ting for et luksusbrand er at fastholde signalet om eksklusiviteten. Det er mindre attraktivt at eje en Louis Vuitton-tas­ke, hvis alle mennesker har den taske. Derfor vil der hele tiden være et socialt kapløb i gang, hvor forbrugerne forsøger at overgå hinanden i konkurrencen om, hvem der ejer de mest eksklusive ting.

I Kina er den konkurrence voldsom, og det betyder, at luksusprodukter er i høj kurs. Det er vigtigt at vise succes frem i Kina, og selv om kun seks procent af Verdens forbrug foregår i Kina, er det kineserne, som køber 20 procent af alle de luksusvarer, som fremstilles. Det er en stadig jagt på at opnå status og anerkendelse.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere