Del : SMS
Berlingske Business

Klimakvoter idramatisk kollaps

Klimakvote
Prisen for at udlede CO2 ud er den laveste, siden kvoterne blev indført. Foto:

Det måtte ikke kunne betale sig at forurene klimaet med CO2. Men de største CO2-syndere slipper så godt som gratis, eftersom overudbud af kvoter på det europæiske marked har udløst et reelt kollaps. Klimaminister Martin Lidegaard efterlyser et indgreb.

Artiklen fortsætter under annoncen

KØBENHAVN/BRUXELLES: Med et kvotesystem, der skulle gøre det ekstra dyrt for de største europæiske virksomheder at udlede klimaskadelig CO2, mente man i Europa, at man havde fundet en effektiv måde at nedbringe CO2-udledningen i Europa. Men med dramatiske prisfald er systemet i dag reelt i et kollaps med et overudbud af kvoter, der gør det stort set gratis af udlede CO2 for de virksomheder, der er omfattet af reglerne.I slutningen af sidste uge var prisen for retten til at udlede ét ton CO2 nede på 2,80 euro – det laveste i kvoternes historie. Lavpunktet blev nået torsdag med et falt på 40 procent udløst af, at et flertal i Europa Parlamentets industriudvalg ikke mente, at der skulle gribes ind over for udviklingen. I sommeren 2008 kostede en CO2-kvote således omkring 30 euro. Den har dæmpet efterspørgslen på kvoter markant, og derfor vokser overudbuddet af kvoter dag for dag. Det vurderes, at kvoteoverskuddet frem til 2020 vil vokse til to mia. ton CO2, efterhånden som EU-landene sætter flere og flere kvoter til salg. Overudbuddet vil presse kvoteprisen tæt på nul, vurderer storbanken UBS.I Kommissionen har man da tilsyneladende også erkendt, at det er en ufarbar vej at forsøge at ændre på det nuværende system. I stedet har klimakommissær Connie Hedegaard på EU-Kommissionens vegne foreslået, at man lader 900 mio. kvoter, der ellers skulle have været frigivet i år, vente til 2019-20. En såkaldt »back-loading«-model. Kommissionen håber, at det kan presse priserne op, så det igen kan betale sig for virksomhederne at tænke grønt.

»Den i øjeblikket lave kvotepris kan i sig selv ikke drive den grønne omstilling. I denne situation er det derfor vigtigt at huske på, at der også er anden regulering, der bidrager til omstillingen. Teknisk set fungerer kvotesystemet jo – der er økonomisk krise i Europa, og der produceres mindre. Derfor falder efterspørgslen på kvoter og prisen går ned. Men det er et politisk problem, at der ikke er klarhed om EUs langsigtede energi- og klimapolitik,« siger Troels Ranis, energi- og klimapolitisk chef i DI.

Systemet med kvoterne har fra begyndelsen omfattet omkring 12.000 virksomheder, der kan handle kvoterne indbyrdes. Tanken er, at jo højere priserne på kvoterne blev, jo større var virksomhedernes incitament til at investere i grønne teknologier. Men løsningen tog ikke højde for den massive økonomiske krise, EU siden 2008 har befundet sig i.

Krisen rammer

»Det er et skørt system, hvor man ikke kan tage højde for udsving i efterspørgslen. Derfor har vi i dag alt for mange kvoter på markedet, og prisen vil, som jeg ser det, være støt faldende frem mod 2020, hvor EU tager hul på en ny klimastrategi med forhåbenligt et nyt og mere effektivt kvotesystem,« siger Per Lekander, chefresearcher på energiområdet for UBS.

Han anser det ikke for sandsynligt, at man med held kan rette op på det nuværende kvotesystem.

»Jeg har svært ved at se, hvordan man med så modstridende interesser skulle kunne nå til enighed om at ændre det nuværende kvotesystem. De sydeuropæiske lande har ingen interesse i en kvotereform – deres interesser samler sig om økonomi og arbejdspladser. Og Polen er indædt modstander. Dertil kommer, at det ville være en juridisk hvepserede at ændre på det nuværende system,« siger Per Lekander.

Vil udskyde kvoter

Kun Holland, Frankrig og Belgien har bakket åbent op om forslaget, mens Danmark har forholdt sig afventende. Og Polen er blank i sin afvisning.

Forslaget om »back-loading« skal til afstemning i EU-Parlamentet i februar, og fra dansk side varmer man nu op til at støtte. »Den nuværende kvotesituation er uholdbar. Vi ser helst en permanent løsning, men det er meget svært at komme igennem med politisk. At udsætte frigivelsen af kvoter er en mulighed, og der skal ikke gå ret lang tid, før vi går ud og tilkendegiver, hvad vi mener om forslaget,« siger klima- og energiminister Martin Lidegaard (R), som dog gerne vil forsøge at skabe fælles fodslag med en række af de store EU-lande. »Men der må ikke herske nogen tvivl om, at vi fra dansk side ønsker et indgreb for at genskabe værdien af kvoterne,« siger Martin Lidegaard. Hos DI kalder man »back-loading« for en lappeløsning.

»En kortsigtet løsning med at udskyde frigivelsen af kvoter vil udløse en ekstraregning på over 300 mio. kr. årligt for danske virksomheder men vil ikke have nogen effekt på den samlede CO2-reduktion, vi har opnået, når vi når frem til 2020. Vi mener, der er behov for en grundlæggende strukturel diskussion af EUs energi- og klimapolitik, herunder kvotesystemet,« siger Troels Ranis fra DI.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere