Del : SMS
Berlingske Business

KL savner flere visioner i nyt forlig

Forhandlere fra Kommunernes Landsforening lægger ikke skjul på, at de gerne havde set et overenskomstforlig med flere visioner. Alligevel kaldes forliget »samfundsøkonomisk ansvarligt«.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der måtte gerne have været højere til loftet i det forlig, der lørdag eftermiddag blev indgået mellem Kommunernes Landsforening (KL) og forhandlingsfællesskabet for de 507.000 kommunalt ansatte, KTO. Det mener de repræsentanter fra KL, der sad med ved forhandlingsbordet.

»Vi havde gerne set et overenskomstresultat med flere markante ændringer og med flere visioner. På den anden side er vi absolut tilfredse med et resultat, der er samfundsøkonomisk ansvarligt, og som trods alt rummer en række fornuftige initiativer,« siger KLs chefforhandler Michael Ziegler (K), som også er borgmester i Høje-Taastrup Kommune, i en pressemeddelelse.

Forliget bærer præg af, at dansk økonomi stadig er i krise, understreger han.

»Overenskomstfornyelsen bærer klart præg af, at landet stadig befinder sig i økonomisk krise. Derfor er det heller ikke overraskende, at vi ikke har fundet plads til store lønforbedringer eller lukrative ordninger. Når det er sagt, så er jeg glad for, at vi trods alt kan give vores medarbejdere lønstigninger i både 2013 og 2014 – om end det er beskedne lønstigninger.«

Forliget betyder, at de ansatte må nøjes med lønstigninger på 2,16 procent over de næste to år, og det er en tilbagegang i deres realløn, forklarer arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen.

»Fagbevægelsen har oplevet fyringsrunder, og nu skal man så lægge ryg til reallønstab. Fagbevægelsen har jo traditionelt altid det krav, at man som minimum skal bevare reallønnen og helst forbedre den, så på det punkt kan den ikke være tilfreds. De ansattes købekraft er ganske enkelt forringet de næste par år,« siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

Foruden de svage lønstigninger videreføres den såkaldte tryghedspulje, som giver mulighed for opkvalificering og efteruddannelse af ansatte, der på grund af kommunale besparelser får besked på at se sig om efter et nyt job. Og endelig medfører forliget, at de kommunalt ansatte får mulighed for at gå på delpension kombineret med nedsat arbejdstid - et krav, som organisationerne har rejst som følge af en forringelse af efterlønsordningen.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere