Del : SMS
Berlingske Business

"Kina har allerede overhalet USA"

pix-currency
Foto:

Vestlige økonomer undervurderer Kina, og Riget i Midten har allerede overhalet USA som verdens største økonomi, når der korrigeres for købekraft. Det vurderer den højtprofilerede indiske topøkonom Arvind Subramanian i et interview med Berlingske Business.

Artiklen fortsætter under annoncen
Mange europæere og amerikanere ønsker ikke at se det i øjnene, men Kina er med hastige skridt på vej til at blive verdens økonomisk mest magtfulde land. Faktisk går det så stærkt i Kina, at landet i 2030 vil være lige så langt foran USA, som amerikanerne var foran deres nærmeste rivaler i 1970erne.

Det er budskabet fra den højtprofilerede seniorrådgiver i Peterson Institute for International Economics i Washington, indiske Arvind Subramanian, der senere på måneden gæster København som en af hovedtalerne på årets VL Døgn.

»Mine beregninger viser, at Kina allerede i 2010 blev verdens største økonomi, når der måles på købekraftskorrigeret BNP. Udviklingen går langt hurtigere, end de fleste forestiller sig, og USAs position som økonomisk dominerende magt er på hastig retur,« siger Arvind Subramanian til Berlingske Business.

Undervurderet i Vesten

Arvind Subramanian blev i 2011 af det velansete magasin Foreign Policy Magazine udpeget til at være blandt de 100 mest betydningsfulde tænkere i verden. Hans seneste bog »Eclipse: Living in the Shadow of China's Economic Dominance« har ført til voldsom debat i økonomiske og politiske kredse i USA, men Arvind Subramanian er ikke i tvivl om, at Kinas økonomiske styrke bliver undervurderet i Vesten.

»Når jeg taler om Kinas økonomisk dominans, kigger jeg først og fremmest på tre aspekter af økonomien: Landenes bruttonationalprodukter, handelsmønstre, og om man er kreditor eller låntager på de internationale kapitalmarkeder. Når disse ting sammenstilles, vil Kina om under 20 år være lige så dominerende, som USA var i 1970erne, eller Storbritannien var i 1870,« siger Arvind Subramanian.

»Jeg ved mere om købekraft, end IMF gør«

Ifølge Den Internationale Valutafond ( IMF) vil Kina først overhale USA som verdens største økonomi målt på købekraftskorrigeret BNP i 2016. Hvorfor når du frem til en anden konklusion?

»Det enkle svar er, at jeg ved mere om købekraft, end IMF gør. De er ikke eksperter i, hvordan det købekraftskorrigerede BNP måles. De fremskriver de seneste officielle statistikker fra Kina, der er fra 2005, men forudsætningerne for deres fremskrivninger er forsimplede. Jeg er gået dybere ned i de seneste seks års udvikling i den kinesiske købekraft.

Når de officielle 2010-tal bliver offentliggjort senere i år, vil vi vide, hvem der har ret.«

Hvordan vil Kinas økonomiske dominans komme til udtryk?

»Økonomisk dominans siger noget om muligheden for at få andre til at agere, som du ønsker. I Afrika får Kina f. eks. indflydelse på grund af enorme investeringer, og hvis Europa behøver Kinas ressourcer for at komme ud af gældskrisen, vil Kina få indflydelse.

Jeg tror, at der er størst sandsynlighed for, at de vil bruge dominansen positivt og bl. a.være med til at sikre, at IMF bliver stærkere. De vil formentlig holde handelssystemet åbent, men vi kan ikke være sikre på, hvordan de vil forvalte magten.«

Vil komme sig hurtigt

Dine kritikere siger, at du ikke fokuserer nok på skrøbeligheden i det kinesiske system, herunder risikoen for en boble på det kinesiske boligmarked. Er det ikke sandsynligt, at der vil ske noget, der sænker Kinas vækst markant?

»Jeg er bevidst om sårbarheden, og Kina skal nok blive ramt af mindre tilbageslag hist og her. Men selv hvis Kina bliver ramt af en boligboble, der punkterer, vil landet have evnen til at komme sig relativt hurtigt.

De har samtidig hidtil været dygtige til at dæmpe prisstigningerne på boligmarkedet gennem regulering. Det eneste, der vil kunne hindre den kinesiske økonomiske dominans, er en kombination af markant økonomisk afmatning og et politisk oprør.«

Øget rigdom medfører ofte et større behov for politisk deltagelse. Hvordan vurderer du mulighederne for et politisk oprør, der vil kunne ændre vækstudsigterne for Kina?

»Der vil komme politiske forandringer i Kina, men spørgsmålet er, om forandringerne bliver ukontrollable. Hvis man ser på andre østasiatiske lande, har de skiftet fra diktatur til demokrati relativt gnidningsfrit. Det mest sandsynlige er gradvise ændringer uden voldsom ustabilitet. De næste 20 år vil der formentlig blot være et »étpartisystem« med en gradvis demokratisering af selve partiet.

Først senere vil et demokrati med flere partier formentlig blive en mulighed.«

Hvis man undlader at korrigere for købekraft og måler på bruttonationalproduktet i absolutte tal, vil Kina ifølge de fleste fremskrivninger overhale USA som verdens største økonomi i løbet af 2020'erne. Alligevel vil bruttonationalproduktet pr. indbygger dog fortsat være langt højere i USA, da USA's befolkningstal er langt mindre end Kinas.

Arvind Subramanian er en af hovedtalerne på årets VL Døgn den 30.-31. januar.


Læs interview med Arvind Subramanian og syv andre internationale topøkonomer Berlingske Business Magasin (tidligere Berlingske Nyhedsmagasin) den 26. januar. Her vil magasinet bringe en specialrapport om den nye verdensøkonomiske magtbalance.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere