Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Kasseeftersyn vil afsløre underskud på 100 mia. kr.

Statens pengekasse er gabende tom og vil til næste år mangle hele 100 milliarder kroner.

7 Kommentarer

Et historisk stort underskud på mere end 100 milliarder kroner vil blive afsløret, når den nye regering gennemfører det bebudede kasseeftersyn, hvor alle ventede indtægter og udgifter for næste år ses efter i sømmene.

Et underskud af den kaliber vil svare til tæt ved 20.000 kroner per indbygger og være det største siden kriseårene i begyndelsen af firserne. Det vil også udgøre mere end fem procent af bruttonationalproduktet og vil dermed være langt over den smertegrænse på tre procent, som EU tillader. Det er samtidig noget, der øger den offentlige gæld med ekspresfart og skaber betydelige problemer for fremtidige generationer, der skal døje med stigende renteudgifter og en voksende gæld, som før eller siden skal betales tilbage. Den tidligere VK-regering ventede »kun« et underskud til næste år på 85 milliarder kroner, men det holder ikke længere, vurderer flere eksperter.

»Konjunkturerne er blevet dårligere. Samtidig vil den nye regering kickstarte økonomien med en finanspolitisk lempelse, der koster ekstra penge. Så underskuddet kan godt komme op over 100 milliarder kroner,« siger Steen Bocian, der er cheføkonomi Danske Bank.

Seniorøkonom Niels Rønholt fra Jyske Bank er enig.

»Vi kommer op omkring et underskud på 100 milliarder kroner. Det er der næppe tvivl om,« siger han.

Cheføkonom Helge J. Pedersen hos storbanken Nordea peger på, at de økonomiske udsigter siden august, hvor sidste konjunkturskøn af dansk økonomi blev foretaget af Finansministeriet, er forværret på betydelig vis. Både USA og store dele af Europa trues af recession. Det svækker dansk eksport og risikerer nu at presse arbejdsløsheden op herhjemme.

»Så der kommer et større underskud end tidligere skønnet. Men om vi kommer op over 100 milliarder kroner er usikkert. Det kan dog godt ske, hvis den økonomiske afmatning i udlandet tager yderligere til,« siger Helge J. Pedersen.

Cheføkonom i DI, Klaus Rasmussen, venter også større underskud, fordi væksten taber fart, og regeringen lægger op til at øge det offentlige forbrug.

Faldende oliepris giver stort tab

Prisen på olie er også faldet med hele 12 procent siden begyndelsen af september, hvilket rammer hårdt ind på statens enorme indtægter fra Nordsøen, der sidste år løb op på over 25 milliarder kroner. Et fald i olieprisen på ti dollar per tønde koster tre milliarder kroner i tabte indtægter, viser beregninger fra Finansministeriet. I regeringens sidste prognose er der for 2012 regnet med en oliepris på 113 dollar per tønde, men prisen er lige nu under 100 dollar per tønde - og tilmed hastigt faldende. Så alene her ligger en forværring af de offentlige finanser på fire til fem milliarder kroner.

Aktiekurserne er også raslet ned på det sidste ude og hjemme, hvilket rammer en anden følsom post på statens budget, nemlig den særlige pensionsskat, som hvert år snupper 15 procent af alt positivt afkast på danskernes enorme pensionsformuer, uanset om gevinsterne realiseres eller ej. Denne skat indbragte i 2010 hele 42 mia. kr., men vil i år blive ganske betydeligt lavere. Det gælder, selv om renten er faldet på betydelig vis, hvilket giver ejere af obligationer pæne kursgevinster. Om denne indtægt så også skuffer til næste år, er for tidligt at vurdere, men dårlige konjunkturer er normalt det samme som svage aktiemarkeder.

Også indtægten fra selskabskatter og moms vil formentlig skuffe, fordi dansk erhvervsliv er under pres og det private forbrug snegler sig af sted. Til næste år udbetales der så store summer i efterlønsbidrag, men hovedparten af de penge vil sandsynligvis blive sparet op.

»Der er brug for en markant ændring af stemningen herhjemme, hvis forbruget skal op i fart. Både bolig- og arbejdsmarkedet skal udvikle sig bedre, før det private forbrug kommer i gang,« siger Helge J. Pedersen.

Normalt udsender Finansministeriet i december et skøn for, hvordan økonomien vil udvikle sig på de mest afgørende områder. Men det vil muligvis komme tidligere denne gang og vil så måske også indeholde den første prognose for 2013. Den nye regering skriver ordret i sit nye regeringsgrundlag, at de »på baggrund af et »kasseeftersyn« vil fremlægge en ny økonomisk 2020-plan.«

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

De "overraskende" 50 milliarder

En af de mange ting der chokerede mig sidste år i november?, var at man "lige pludseligt" fandt små 50 milliarder i afksat på værdipapirer vistnok. Få måneder efter var dette glemt, og politikerne satte sig i fuldt alvor til at diskutere 47,5 milliarder i år 2020. Det giver ganske enkelt ikke nogen mening.

Fast årligt kasseftersyn

I min optik handler det her slet ikke om det, mange af indlæggene beskæftiger sig med. Men ganske enkelt om een gang om året at lave et kasseeftersyn - neutralt og objektivt. Lidt alla det Madam Vestager forsøger. Om det skal ske ved åbningstalen i afnittet om rigets tilstand, som det oprindeligt var meningen og intentionen, eler måske i forbindelse med finanslovens fremlæggelse ved jeg ikke.
Rent timingmæssogt ville det sene efterår - finansloven - nok være at foretrække.

Grøn erhvervspolitik for 200.000 private jobs savnes

Siden finanskrisen og den ufornuftige indførelse af afdragsfrie lån er 200.000 private jobs forsvundet.
Regeringsgrundlaget viser visse grønne jobåbninger, men ambitionen er stadig for lav. Der skal ligesom i Tyskland satses helhjertet på vedvarende energi, udover vind også solceller og intelligent måling og el-biler. De første penge kommer fra den private sektor, kører videre efter skat i den offentlige sektor og heraf kommer ca. 1/3 tilbage.Uden fornuftig balance mellem privat og offentlig sektor, vil velfærdssamfundet skulle beskæres med 85 mia. kr. som er statens underskud pt.
Jeg savner en politisk -finansiel vision for løn/skattereduktion, der øger konkurrenceevnen samtidig med at velfærdssamfundet fastholdes og forbedres.

I sidste øjeblik

det var vist i sidste øjeblik regeringen blev udskiftet håber at folk nyder de mange skattelettelser som der ikke var råd til

Røde kan ikke gøre det bedre Aksel

Det der sker i udlandet giver de store problemer i Danmark, det er selvfølgelig fint at være frelst Rød. Egentlig ligger Danmark fint i forhold til resten af Europa. Måske havde det været bedre, tidligere at droppe forbindelsen til Euroen som svenskerne gjorde. Der vil fortsat være et stigende underskud, nu er det bare socialisternes skyld ?
Politikere er et håbløst folkefærd, når de endelig vælges, ved de ikke, hvad de skal gøre men ansætter øjeblikkeligt at skare af vennerne, der skal føre politik for dem. Skattelettelserne var finansieret, men gentager man en forkert påstand tror mange, det er korrekt - så Aksel om igen. Rød hænger også på den og vil fortsat føre samme politik, så er det Blås tur til at være dumme. Rødes forslag om at øge beskæftigelsen er vanvid, skal vi lade 10000 grave grøfter og have 2500 til at fylde dem op igen ?.
Vækst kan kun komme fra erhvervslivet, politikerene har begrænsede mulighed udover at ansætte endnu flere i den offentlige sektor. Røde dropper jobfradraget, det var ellers smart, de fleste af udgifterne blev dækket af befolkningen selv og ville det også omfatte sommerhuse fik udkants Danmark et løft, nu går de Røde i vejen for sig selv.

Flot

VOK, flot.

bare roligt.

Willy skaber 75.000 nye private arbejdsplader.....




Markedet lige nu