Del : SMS
Berlingske Business

Jyske Bank overtager konkursramt Spar Lolland

Tre banker politianmeldes af Finanstilsyn
Jyske Bank Foto:

Spar Lolland indgiver mandag konkursbegæring efter længere tids hårdt pres. Jyske Bank overtager samtlige 115.000 kunder, mens aktionærerne må erkende, at de har tabt det hele.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så knækkede nakken på endnu en større dansk bank. Efter lang tids desperat kamp fra direktionen for at rette banken op og styre den uden om forlis må Spar Lolland nu se i øjnene, at missionen mislykkedes.

Fredag aften lige før klokken seks tikkede det ind på fondsbørsen, at banken mandag indgiver konkursbegæring, og at kunder og lån overtages af Jyske Bank. Meldingen kom efter, at Berlingske Business hele dagen havde forsøgt at få en kommentar om sagen fra Jyske Bank- og Spar Lolland-ledelserne .

Silkeborg-banken overtager samtlige af Spar Lollands 45.000 kunder og de 70.000 kunder i FinansNetbanken, som var en del af den krakkede bank. Dertil kommer en balance på 12,9 milliarder kroner. Aktionærerne samt de ansvarlige långivere må imidlertid se i øjnene, at alt for deres vedkommende er tabt, hvilket ifølge bestyrelsesformand Hans Jacob Petersen er »dybt beklageligt, utilfredsstillende og ærgerligt«.

Spar Lolland-direktør Ulrich Jespersen mener også, at det er sørgeligt, at det er endt sådan. Han oplyser endvidere til Berlingske Business, at man helst ville have fortsat som selvstændigt pengeinstitut.

Lokal forankring

»Det ville selvfølgelig have styrket vores selvopfattelse som lokalt pengeinstitut, men det stod meget hurtigt klart, at det ikke var muligt, selv om vi har gjort alt mellem himmel og jord. Jeg er glad for, at Jyske Bank vil gå ind og overtage, og jeg synes, vi har fundet en løsning, der efter omstændighederne er god. Vi ønskede en varig løsning og ville ikke have en usikker fremtid, og så ville vi have en lokal forankring. I forhold til det lokale har vi haft en god dialog med Jyske Bank, der har været lydhør,« siger han.

Det er en overraskelse, at Jyske Bank overtager hele Spar Lolland, og at sidstnævnte krakker. Som Berlingske kunne fortælle i mandags var planen tidligere, at man i samarbejde med Maj Invest ville prøve at opnå solvenslettelser, som kunne forbedre sparekassens hårdt pressede pengetank. Direktør Ulrich Jespersen bekræfter dette.

Det seneste besøg fra Finanstilsynet afslørede dog, at udlånssituationen var forværret, og at Spar Lolland derfor måtte tage nedskrivninger for yderligere 289 millioner kroner samt forbedre pengetanken markant. Bestyrelsen vurderede på den baggrund, at det ikke var muligt at indfri kravene inden fristens udløb, og derfor kaster man håndklædet i ringet. Det er primært ejendomslån og ejendomsrelaterede udlån i Danmark og udlandet fra 2004-2007, der koster Spar Lolland livet.

Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard glæder sig over, at det er lykkedes at finde »en privat løsning, der sikrer, at ingen indskydere eller andre simple kreditorer lider tab«.

Ingen garanti for ansatte

Direktør i Jyske Bank, Anders Dam, ærgrer sig over, at der ikke bliver penge til aktionærerne og långiverne, men er tilfreds med, at man har sikret kundernes indlån. Han »aner endnu ikke«, om der er grund til at frygte sagsanlæg fra aktionærerne, som følge af at pengene er væk:

»Der er lavet ædruelige beregninger på tingene ud fra den målestok, som vi vurderer tingene på.«

Aktionærerne i Spar Lolland hører mere på et møde i næste uge. For så vidt angår de 300 medarbejdere, vil han ikke udstede garantier for, at alle kan fortsætte:

»Vi havde en snak med medarbejderne. Nu vil vi sætte os ned og se på kompetencerne og behovene hos den enkelte, og ud fra det vil vi tage bestik af situationen. I en bank som Jyske Bank er der mellem 200 og 250, der forlader os om året, så der opstår hele tiden nye job. I det omfang, at der er tilpasninger på Lolland, tilbyder vi de job, der opstår.«

Anders Dam oplyser, at der formentlig vil komme nogle sammenlægninger af filialerne, samt at man kan forestille sig enkelte byer med to adresser, hvis markedsandelen er »betydelig«.

Jyske Bank får mellem 75 og 100 millioner kroner i medgift fra de øvrige banker i Indskydergarantifonden. De penge skal dække de omkostninger, der er forbundet med at føre kunderne over i Jyske Banks IT-systemer. Spar Lolland har blandt andet filialer i Køge, København, Roskilde, Vordingborg, Næstved og Nykøbing Falster, som indtil nu vil holde åbent og køre videre som normalt. Det samme gælder for kunderne i FinansNetbanken.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere