Del : SMS
Berlingske Business

Julehandlen indledt med vækst i Dankort-forbruget

dankortet_business
Foto:

Danskerne svingede Dankortet flittigere i de første to weekender af julemåneden i år sammenlignet med sidste år, viser nye tal fra Nets.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dankort-forbruget steg i decembers første to weekender med 343 mio. kr. - eller 6,2 pct. - i forhold til samme periode af 2011, selvom sneen faldt tungt over landet søndag den 9. december. Samlet for de to weekender lå Dankort-forbruget på 5906 mio. kr. mod 5563 mio. kr. i 2011.

- Dermed har vi den første indikation på, om julemanden kommer med store gaver til os i år. Svaret på det spørgsmål er opløftende med mindre, at nisserne går helt i stå i resten af måneden, så burde der være noget at glæde sig til, konstaterer cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank i en kommentar.

Inden man lader sig overstrømme af glæde, bør man ifølge Steen Bocian dog have in mente, at der er mange usikkerhedsfaktorer, når Dankort-omsætningen opgøres over en så kort tidsperiode.

Vejret, lukkelov, de programmer, som vises i tv, og meget andet kan være med til at bestemme, hvornår vi vælger at købe vores julegaver. Men når det er sagt, er det trods alt positivt, at julehandlen er kommet godt i gang, fastslår Danske Banks cheføkonom, der mener, at forbruget klarer sig bedre, end mange tror.

- Det private forbrug er stigende til trods for faldende realindkomster, hvilket er det samme som, at vi danskere faktisk er begyndt at få pungen op af lommen - forbrugskvoten er stigende. At forbruget ikke stiger kraftigt er ikke overraskende, så længe indkomsterne falder, men efterlønspenge og stabilisering på boligmarkedet har haft effekt, skriver Steen Bocian, som venter fortsat forbrugsfremgang næste år.

Tallene fra Nets viser, at fredag den 30. november var den dag i perioden, hvor danskerne var mest flittige til at bruge deres Dankort. Her blev Dankortet brugt til køb af varer for 1345 mio. kr.

Dermed lå Dankort-forbruget på denne dag 13,1 pct. over niveauet for den første fredag i december sidste år, fremgår det.

- Til gengæld viser tallene også, at forbruget den anden søndag i december 2012 lå 118 mio. kr. - eller 17,2 pct. - under den tilsvarende søndag i december i 2011. Dette kan hænge sammen med, at store snemængder påvirkede trafikken i det meste af Danmark søndag den 9. december 2012, skriver Nets.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere