Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Jobsøgende narres af falske annoncer

It-skurkene har kronede dage, for antallet af jobsøgende, der snydes af falske jobopslag, er eksploderet.

Antallet af falske jobopslag, hvor it-skurke forsøger at lokke personlige oplysninger ud af jobsøgende, er eksploderet. Det skriver jv.dk.

De kriminelle forsøger simpelthen at udnytte de ledige til at udlevere personlige oplysninger i forbindelse med falske jobannoncer, og de jobsøgende lader sig lokke af tilbuddet om gode arbejdstider og gunstige lønforhold.

– Det seneste halve år er vores registreringer om falske jobopslag eksploderet, og selv om vi længe har været bekendt med kriminelle, der snyder de jobsøgende, udgør det nu et markant større problem end tidligere, siger Ken Willén, der er business development manager hos it-selskabet Symantec, til jv.dk.

Den ny halvårsrapport fra Symantec konkluderer blandt andet, at it-angrebene, der retter sig mod bestemte områder, vinder frem verden over – også i Danmark.

– Krisen betyder, at mange flere søger job, og de har derfor ofte paraderne længere nede. Det gør det lettere for it-kriminelle at udnytte folk, der i forvejen er svage, og lokke oplysninger ud af jobsøgende, som måske ikke er så kritiske, siger Ken Willén.

 




Markedet lige nu