Del : SMS
Berlingske Business

Jobcentre slår alarm: Faglært arbejdskraft er en mangelvare

08BUSSvanekoekkener#2.jpg
Driftschef Karsten Pedersen i produktionen hos Svanekøkkener i Tvis ved Holstebro

De små kommuner mangler kvalificerede faglærte, og udviklingen er ved at brede sig til de store byer.

Artiklen fortsætter under annoncen
Mens mange ufaglærte stadig står i kø i jobcentrene, er manglen på faglærte til gengæld ved at nærme sig et kritisabelt niveau, lyder det fra jobcentre i en række af landets mindre kommuner.

»Vi har en samlet ledighed på tre procent, og det er svært at rekruttere til byggebranchen og til metalområdet, der mangler CNC-operatører og svejsere. Optimismen er en helt anden end for et år siden,« siger jobcenterchef i Skanderborg Charlotte Sørensen og henviser til, at jobcentret hver dag får seks nye jobtilbud ind.

Tal fra Danmarks Statistik understreger jobcentrenes bekymring. For elektrikere og metalarbejdere melder A-kasser uden for de store byer om ledighedsprocenter på ned til tre procent, og i de tre største byer er ledigheden faldet med mellem 2,5 og syv procent siden december 2010. På landsplan er ledigheden i Dansk Metal i gennemsnit nede på fire procent.

Breder sig til storbyer

Selv om ledigheden i storbyerne fortsat er højere end i provinsen, er efterspørgslen efter faglærte også her steget med undtagelse af Odense, hvor mange planlagte byggerier ikke er gået i gang endnu.

»Vi har mange unge akademikere, men desværre få faglærte, som vi kan sende ud vestpå. De store offentlige byggerier i området har taget rigtig mange,« siger Christian Schacht-Magnussen, jobcenterchef i Aarhus.

I København er situationen endnu ikke så kritisk, men ledigheden i Metal København er nede på godt tre procent. Om et år kan også byggefagene stå i samme situation som i udkantskommunerne, lyder det.

»Lige nu har vi 170 ledige elektrikere og herunder mange nyuddannede. Men de kan meget hurtigt være væk om et år på grund af alt det byggeri, der er planlagt i København. Vi håber, at virksomhederne vil tage flere ufaglærte ind og på den måde være med til at uddanne flere,« siger formanden for El-forbundet og Byggefagenes Samvirke i København, Per Olsen.

Drukner i ufaglærte

Den besked har virksomheden TMK i Holstebro for længst forstået. Virksomheden, der producerer Svane-køkkener og har 265 ansatte, søger i øjeblikket otte timelønnede faglærte til blandt andet industrilakering, men har i stedet fået ansøgninger fra 300 ufaglærte.

»Vi har i forvejen taget flere unge lærlinge, fordi vi kommer til at mangle folk, og lige nu ender det med, vi tager nogle ufaglærte ind som voksenlærlinge. Udbuddet af faglærte er faldet drastisk på et år, og vi konkurrerer med de store virksomheder,« siger direktør Ole Lund Andersen, der også har søgt hos den lokale 3F-afdeling.

Akademikere venter spændt

Normalt er det udkantsområderne med mange små produktionsvirksomheder, der først mærker mangel på arbejdskraft, hvorefter manglen rykker ind til storbyerne. De højtuddannede er de sidste, der mærker opsvinget.

»Når krisen sætter ind, er vi de sidste, som bliver fyret, men til gengæld er vi også de sidste til at mærke opsvinget. Derfor er udviklingen for de faglærte også en positiv nyhed for os,« siger Jens Mølbach, analysechef i AC, der dog ikke tør spå om, hvornår gennembruddet i ledigheden for alvor når akademikerne.

Regeringen vil om kort tid forhandle en erhvervsskolereform på plads for at øge optaget af de unge blandt andet ved at opstille adgangskrav på skolerne. Desuden skal den kommende beskæftigelsesreform sikre, at jobcentrene uddanner ledige til at kunne opfylde virksomhedernes behov.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere