Et jobcenter har betalt en formue for et kursus til arabisktalende, som aldrig blev til noget.
4. december 2009, 12:40
"En rigtig dårlig sag."
Sådan kommenterer rådmand Erik Simonsen en skandale i Jobcenter Odense.
318.000 kroner har jobcentret måtte betale til Job-linjen Aps for et kursus, der aldrig blev til noget, fortæller Fyens Stiftstidende.
Kurset henvendte sig til arabisktalende modtagere af sygedagpenge, men kurset blev aflyst, da det aldrig lykkedes at skaffe deltagere nok. For at holde Job-linjen Aps skadesløse har jobcentret derfor måttet betale 318.000 kroner for - ingenting:
- Jobcentret sidder med en "røde ører"-fornemmelse, og vi har givet en klar melding om, at det under ingen omstændigheder må ske igen, siger rådmanden til Fyens Stiftstidende.






























































