Aktierne suser op, efter nye og overraskende gode job-tal fra USA er sendt på gaden. De viser, at den private beskæftigelse stiger overrasnde meget. Det styrker troen på, at USA undgår en ny nedtur.
3. september 2010, 14:36
De amerikanske aktier står til at åbne med pæne kurshop, efter nye tal har vist, at det går bedre på det amerikansek arbejdsmarked end frygtet.
Der blev således kun nedlagt 54.000 job i USA i august uden for landbruget. Der var ventet et fald i beskæftigelsen uden for landbruget på omkring 100.000 job i august, efter der var en endnu større nedgang på 131.000 i juli.
Den private beskæftigelse, som der er særlig fokus på, troede et flertal af økonomer var steget med tæt ved 47.000 personer, hvilket er en mindre fremgang end måneden før.
Men de gode nye tal viste her en stigning på 67.000.
Arbejdsløsheden i august steg - som ventet - til 9,6 procent. Den var i juli på 9,5 procent.
Investorerne på fondsbørsen i København reagerede positivt på meddelelsen. Kurserne i C20-indekset steg med én procent umiddelbart efter jobtallene blev offentliggjort.
Tallene har været ventet med stor spænding, fordi de giver et figerpeg om USA er på vej mod en ny recession eller ej.
"Douple dip," er tidens modeord for den frygtede nye nedtur, efter verdensøkonomien især i 2009 blev lammet af den værste økonomiske nedtur siden anden verdenskrig.
Når den samlede beskæftigelse falder, selv om der oprettes flere job i den private sektor, skyldes det, at antallet af offentligt ansatte i USA er faldet en del.
Det er blandt andet en afsluttet folketælling, som har sænket behovet for offentligt ansatte.
Der har således været en del midlertidigt ansat i den offentlige sektor i USA for at gennemføre den folketælling, som finder sted hvert fjerde år.

































