Del : SMS
Berlingske Business

»Jeg er ikke glad for at være afhængig af kontanthjælp. Det er ikke en god ting.«

I disse uger tager en lang række danske virksomheder imod flygtninge, der skal prøve kræfter med det danske arbejdsmarked for første gang. To af dem er ægteparret Rania og Osama Alalo fra millionbyen Aleppo i Syrien. De er nu i praktik hos Grundfos’ i Bjerringbro. Berlingske Business har besøgt dem.

Fem af dørene i opgangen i den gule etageejendom i det sydlige Viborg har danske navne på navneskiltene. Den sjette dør øverst oppe til venstre er prydet af et rødt og hvidt Dannebrogsflag og intet andet. Bag døren bor Rania og Osama Alalo med deres tre børn. Her har familien boet sammen i lige præcist et år, og mens børnene passer deres danske folkeskole og danskundervisning, har Rania og Osama taget deres første skridt ud på det danske arbejdsmarked.Hjemme i Syrien har Osama, der er 45 år, i mange år arbejdet som statsautoriseret revisor blandt andet for det syriske finansministerium.

Umiddelbart inden familien flygtede fra krigen, drev han sit eget revisionskontor i Aleppo. Rania, der er 36 år, arbejdede som skolesekretær på en privatskole. Siden begyndelsen af januar har Rania og Osama været i kombineret praktik og sprogskole hos den danske pumpevirksomhed Grundfos i Bjerringbro øst for Viborg. Grundfos har indgået en aftale med Viborg Kommune om at tage 20 flygtninge med mindst en studentereksamen i bagagen og gode sprogkundskaber i et 13 uger langt integrationforløb med mulighed for forlængelse i yderligere 13 uger.

Det er derfor, jeg ringer på døren i Viborg fredag eftermiddag. Rania og Osama har sagt ja til at fortælle hvordan, det er at blive integreret i det danske samfund og møde det danske arbejdsmarked.

Det er Rania, der åbner døren til den velordnede lejlighed, og mens vi venter på Osama, der er henne og hente datteren Sima på 13 år i skolen, laver hun stærk arabisk kaffe.

Før krigen boede familien Alalo i Syriens største og én af verdens ældste beboede byer, Aleppo, med omkring fem millioner indbyggere. Krigen mellem regeringshæren på den ene side og en blandt skare af oprørere på den anden side, og med Islamisk Stat som en tredjepart, kom for alvor til byen i 2012, og Aleppo har siden været udsat for massive krigshandlinger og bombardementer.

Artiklen fortsætter under billedet
SYRIA-CONFLICT-ALEPPO
Ødelæggelserne i Aleppo Foto : ZEIN AL-RIFAI

»Krigen gav os store problemer. Vi flygtede fra det ene sted til det andet, men der var bomber alle steder. Børnene var bange, fordi der blev bombet om natten, om dagen og uanset om de var hjemme eller i skole. Vi var ikke sikre nogen steder. Vi skulle altid være forsigtige, og børnene fik ingen motion og kunne ikke lege,« fortæller Osama, der samtidig måtte se sine muligheder for at arbejde som revisor forsvinde. Krigen satte en stopper for al økonomisk aktivitet.

»I 2014 besluttede vi at forlade Syrien. Vi flygtede sammen til Tyrkiet, og derfra sejlede jeg videre til Italien. Samme dag, som jeg ankom til Italien, tog jeg et fly til Danmark, hvor jeg søgte asyl,« fortæller Osama.

22BUSlaila-144225.jpg

»Jeg har altid interesseret mig for de skandinaviske lande, og vi besluttede os for Danmark, fordi det er et godt land, og menneskene er venlige. Jeg kan godt lide det danske samfundsystem,« siger han.

Osama var heldig. Han kom til Danmark i efteråret 2014, mens ventetiden på asyl og familiesammenføring endnu var kort. Efter tre måneder på asylcenter, først i Sandholm og siden i Ebeltoft, fik han opholdstilladelse og flyttede til Viborg til den lejlighed, hvor familien bor i dag. Kort tid efter, den 3. februar 2015, ankom Rania og børnene.

Siden har familien arbejdet på at lære dansk i en fart og få børnene til at falde til. Osama har gået på sprogskole, siden han flyttede til Viborg. Det samme gælder Rania, som også laver frivilligt arbejde i en genbrugsbutik i Viborg drevet af Blå Kors. Børnene går i dansk folkeskole og får sprogundervisning.

jj

»Vi er glade for, at vi er kommet til Danmark. Børnene er meget glade for skolen. Undervisningen i Danmark er god for børn, fordi de læser og leger samtidig. De er glade igen og føler sig i sikkerhed,« siger Osama,

Mens børnene er ved at falde til, har Rania og Osama endnu ikke opnået det andet formål med flugten, nemlig at finde fast arbejde og genoptage livet fra før krigen.

Artiklen fortsætter under billedet
Flag
Døren ind til Rania og Osama Alalos lejlighed

I modsætning til langt de fleste flygtninge, der kommer til landet i øjbelikket, kommer Osama med en uddannelse og mange års erhvervserfaring. Han har tilmed fået sit eksamensbevis med sig fra Syrien. Styrelsen for Videregående Uddannelse har vurderet, at hans økonomiuddannelse fra universitetet i Apello svarer til en dansk bachelor. I Syrien har han bl.a. arbejdet som økonomichef i agentvirksomheden Hayada, der repræsenterede Gilette, Braun og OralB. Han har også arbejdet i en årrække som skatterevisor for det syriske Finansministerium, inden han i 2012 forsøgte sig kortvarigt som selvstændig revisor.

Begge er ikke i tvivl om hvad, der er den største forhindring for at få et arbejde i Danmark. Det er sprogkundskaber.

Flygtninge

Det er her, sprogpraktikken hos Grundfos kommer ind i billedet. Mens Osama er i praktik som finansiel controller i Grundfos’ økonomiafdeling, afprøver Rania sine færdigheder i praktik i en kontorafdeling.

To dage om ugen er de ude i afdelingerne, to dage går de på sprogskole på Grundfos og den sidste dag, fredag, er hjemmearbejdsdag, hvor der skal laves lektier.

For Osama er arbejdet hos Grundfos ikke den store overraskelse. Rent fagligt føler han sig godt klædt på og mener, at han vil være på omgangshøjde med de faglige krav, når praktiktiden er omme. Men sproget er et problem.

»Jeg tror nemt, man kan arbejde i Danmark med min uddannelse som revisor. Regnskab er det samme over hele verden, og Excel og de andre programmer, man bruger er også de samme. Problemet er sproget og kontakten til kollegerne og chefen. Jeg læser langsomt, men min chef og mine kolleger hjælper mig og gradvist bliver det bedre, og jeg forstår mere.« siger Osama.

For Rania, der arbejdede som skolesekretær på en mindre privatskole og primært brugte sin tid på kontakten til forælder og elever, og på at lave ugeplaner, er springet til Grundfos større.

»Jeg har ikke arbejdet på en fabrik før, kun på en skole, hvor jeg ikke brugte computer. Grundfos er en meget stor virksomhed og vigtig. Det er svært arbejde og anderledes opgaver. Men jeg har en supervisor, som fortæller mig hvilke computerprogrammer, jeg skal lære, og hjælper mig. Lige nu er jeg ved at lære Powerpoint,« fortæller Rania, der er spændt på, om hun bliver vurderet parat til at tage et arbejde eller har brug for mere uddannelse eller praktik, når praktikken er færdig hos Grundfos.

Som en del af praktikken har Grundfos nemlig påtaget sig at vurdere flygtningenes kvalifikationer i praksis og give dem gode råd til, hvordan de kan komme videre ud på arbejdsmarkedet.

Danskere har meget travlt. I har altid en aftale eller noget, I skal. Derfor er det godt at komme ud på en arbejdsplads, hvor man kan tale sammen

Osama Alalo, syrisk flygtning i Danmark
DEL CITAT

01BUSTivoli-copenhagen2-140.jpg

Osama ligger ikke skjul på, at han gerne ville blive hos Grundfos efter endt praktik.

»Jeg elsker miljøet hos Grundfos, så jeg håber at få arbejde der. Men problemet er, at jeg ikke tror, de har plads nu. Det er svært. Jeg tror kun, Grundfos har lavet praktik for os for at træne arbejde. Men selvom jeg ikke får arbejde hos Grundfos, så får jeg god erfaring, og det er godt for mit CV, at jeg har arbejdet for Grundfos i seks måneder,« siger Osama.

Selvom sprogpraktikken på Grundfos ikke er den eneste kontakt med dansker, som Rania og Osama har haft, er det at tale dansk med danskere hver dag vigtigt - og ikke altid lige nemt at komme til.

»Alle de danskere, vi har mødt er meget venlige og hjælpsomme, men det er svært at komme rigtig i kontakt med danskere i hverdagen,« siger Rania.

»Danskere har meget travlt. I har altid en aftale eller noget, I skal. Derfor er det godt at komme ud på en arbejdsplads, hvor man kan tale sammen,« siger Osama, der også er rigtig glad for, at han og resten af familien har fået en dansk besøgsfamilie, som de mødes med én til to gange om måneden.

Rania og Osama danskkundskaber er dog bedre end de fleste flygtninge efter et års tid i landet. For eksempel følger ganske godt med i den danske flygtningedebat. De mærker dog ikke noget til modstand mod flygtninge i hverdagen.

»Danskerne er ikke imod flygtninge, de samarbejder og hjælper. Men jeg tror, at nogle danskere er bange, fordi Danmark er et lille land, og der kommer mange flygtninge til landet. I Danmark bor der lidt over fem millioner mennesker. Hvis man ser på hvor mange flygtninge, der kommer i forhold til hvor mange, der bor i Danmark, så tager Danmark exceptionelt mange flygtninge sammenlignet med langt større lande. Så Danmark gør det bedste, I kan,« siger Osama.

Han mener også, at danske politikere gør det rigtige ved at presse på, for at få flygtninge så hurtigt ud på arbejdsmarkedet som muligt, f.eks. ved at indføre en lavere integrationsydelse. Da Osama og hans familie kom til Danmark inden 1. september sidste år, er de blandt de flygtninge, der fortsat er på kontanthjælp. Men det bliver formentlig anderledes til sommer, hvis Folketinget vedtager et netop fremsat lovforslag om, at alle, der ikke har opholdt sig i Danmark mindst syv ud af de sidste otte år, skal på integrationsydelse. Og det kan godt gøre Osama lidt bekymret. Han er nemlig ikke sikker på, at han når at få et rigtigt job inden da.

»Det bliver svært, for det tager tid at lære sproget og systemet at kende og få kontakter. Men jeg er ikke glad for at være afhængig af kontanthjælp. Det er ikke en god ting. Vi skal arbejde. I Syrien skal alle også arbejde generelt. Men vi har brug for at kunne sproget for at arbejde. Det kommer. Men vi kan ikke vente for længe på, at det kommer,« siger Osama.

Artiklen fortsætter under billedet
aaa
Boligblokkene, hvor familien bor.

Hvad er jeres drøm i Danmark?

»At få et godt arbejde og stoppe med kontanthjælpen. Og at vores børn går i skole og på universitetet. Danmark er et dejligt land, og vi er glade her,« siger Osama, der ikke tror, familien kommer tilbage til Syrien igen.

»Jeg elsker Danmark og Skandinavien og håber, at vi kan fortsætte vores liv her. Danmark er mit andet hjemland, og jeg håber, at jeg kan give noget tilbage til Danmark. Jeg håber også, at der bliver fred og ro i Syrien,« siger Osama.

Interviewet er ved at være slut.

I den time, der er gået, har jeg stort set ikke hørt noget til børnene. På vej ud bemærker jeg, at det er meget velopdragne børn, de har. Osama griner.

»De spiller computer. Det gør de hele tiden, hvis de kan komme til det. Det er ok, når de kommer hjem fra skole. Så er de trætte. Men nogle gange er de ikke til at få til at holde op. Så har jeg et trick. Jeg slukker for routeren. Så går der ikke ret lang tid. Så kommer de ind og spørger, hvorfor der ikke er internet,« siger Osama og lyder pludselig som en hvilken som helst anden dansk forælder til en flok skolebørn.

 

0 Kommentarer

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere