Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Iværksætterindsatsen bør bredes ud til flere

Regeringens konkurrenceevnepakke, der skal hjælpe de danske virksomheder, er kun den halve løsning for erhvervslivet. Næste

skridt bør være en bred indsats for at styrke iværksætterkulturen i Danmark.


Hjælpen fra regeringen

er i første omgang nemlig primært rettet mod en række skattetekniske forhold i forbindelse med blandt andet generationsskifte.


Men

hvis regeringen for alvor ønsker at styrke erhvervslivet er der behov for at se lidt mere på vilkårene for den

danske iværksætterkultur, fremhæver professor ved Center for Småvirksomhedsforskning,


Poul Rind Christensen.


-

Det er vigtigt med initiativer, der kan stimulere iværksætteraktiviteten. Det er temmelig komplekst at starte egen virksomhed.

Der er et mylder af kurser og tilbud om vejledning, som den enkelte skal tage stilling til, siger Pul Rind Christensen.


Regeringen

har bebudet, at den har endnu et initativ på vej over for iværksætterne. Målet er først og fremmest

at få flere danskere til at starte egen virksomhed.


Planerne skal fremlægges af både økonomi- og erhvervsminister

Bendt Bendtsen (K) og videnskabsminister Helge Sander (V).



Synligt tilbud

Poul Rind Christensen ser med spænding frem

til, hvilke ideer regeringen kan trylle frem på området, men han frygter, at der vil blive lagt for meget vægt på

de meget innovative og høj-teknologiske virksomheder.


I stedet er der behov for en bred indsats over for folk, der ønsker

at starte egen virksomhed, lyder budskabet fra Poul Rind Christensen.


- Det handler meget om nærhed mellem iværksætterne

og rådgiverne. Jeg tror, at mange virksomheder mangler et klart og synligt tilbud om vejledning, som ligger tæt på

dem, siger Poul Rind Christensen.


Vicedirektør i Håndværksrådet Ane Buch er meget enig med Poul Rind Christensen.


En

ny plan for iværksættere skal række så vidt som muligt og ikke blot tage hensyn til it- og biotechvirksomhederne.


Ane

Buch påpeger samtidig, at det er meget vigtigt, at regeringen ikke kun forsøger at få flere danskere til at starte

egen virksomhed.


Fokus bør i højere grad rettes mod en større grad af overlevelse, så færre iværksættere

knækker nakken efter blot at have været i gang et eller to år. Vejen frem er at sætte ind med en solid rådgivning,

så de nyestartede virksomheder får en ordentlig forretningsplan.



Seriøs rådgivning

- En god og

seriøs rådgivning på det område vil give iværksætterne et meget bedre grundlag at starte på,

siger Ane Buch og fremhæver, at man tidligere har haft gode erfaringer med klippekortordningen, hvor iværksætterne

var sikret rådgivning i et vist antal timer.


Ligeledes ser Håndværksrådet meget gerne, at regeringen

kobler iværksætterindsatsen sammen med bedre vilkår for generationsskifterne.


Derved kunne unge gå ind

og overtage virksomheder, som allerede er i gang. Det er en godt og let vej at gå adgang til en sund virksomhed, påpeger

Ane Buch.


Problemet er, at det i mange tilfælde vil koste endnu flere penge for den enkelte at komme i gang.


Derfor

ønsker Håndværksrådet, at ordningen med vækstkaution også kan bruges til generationsskifter.

Det kræver dog, at regeringen afsætter flere penge på finansloven til den ordning. Sidste år var der afsat

25 mio. kr., men de var brugt allerede i august. Regeringen har foreløbig ikke planer om at hæve beløbet for i

år.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen